Rådighedsbeløb

Den er lidt tricky den her. Du bor med børnenes far og dermed har du vel også børnene hos dig 100% af tiden. Banken vil derfor formentligt kræve, at du med din indkomst forsøger dig selv og begge børn fuldt ud til trods for at din mand formentligt også har en indkomst. Banken vil se fuldstændigt bort fra din mands indkomst og eftersom I jo ikke juridisk har delt børnene så vil de nok også kræve, at du kan forsøge begge børn hvis din mand skulle finde på at flytte. Udgifterne til børnene kan derfor ikke deles da banken derved inddirekte ville tage din mands økonomi ind i regnestykket og de kan de selvsagt ikke.

Mit gæt er at rådighedsbeløbet i din situation vil ligge omkring de 10.000 kr.

Jo, men han er jo ikke flyttet så de tilskud mv. du omtaler findes jo ikke i dit nuværende budget.

Jo, men det er ikke relevant for banken i en kreditvurdering. Din mand vil ikke stå som debitor på lånet og derfor kan hans indkomst ikke bruges til noget – uanset hvem der har forsørgerpligten. At din mand SKAL forsørge jeres fælles børn kan banken ikke bruge til meget hvis de ikke kan retsforfølge deres krav mod jer i tilfælde af misligholdelse af gælden. Det giver med andre ord ingen øget sikkerhed for bankens udlån og det er det relevante hér.

Hvis man er samboende vil banken og kreditforeningen normalt kræve, at begge parter hæfter for gælden, da begges indkomster er nødvendige for at kunne betale udgifterne vedrørende huset. Den logiske følge heraf bliver, at begge parter også bør stå på skødet, da der ikke er meget sjov ved at hæfte for gælden på et hus som man ikke er medejer af.

Dit spørgsmål vedrører den modsatte situation. Selv om du er samboende med dine børns far, vil du købe et hus baseret alene på din indkomst hvilket lægger op til, at jeres samliv enten skal anses som værende ikke eksisterende eller som ren proforma.

Du forsøger at sætte dig “midt mellem to stole" og det slipper man som bekendt sjældent godt fra.

Enten er du enlig, og i så fald kan børnebidrag fra faderen, børnetilskud til enlige og forhøjet beskæftigelsesbidrag medtages i dit budget, mens din tidligere og nu fraflyttede samlever og hans indkomst er sagen uvedkommende. Kravet til rådighedsbeløbets størrelse vil være inkl. børnene, medmindre de har bopæl hos faderen.

Eller også bor I sammen, og så er du ikke enlig og er hverken berettiget til børnebidrag, børne tilskud eller forhøjet beskæftigelsesbidrag. Når I reelt er samboende bør din samlever også deltage i betaling af huslejen og udgifterne til den daglige husholdning, eller skal hans indkomst alene gå til hans lommepenge? Også her vil kravet til rådighedsbeløbet være inkl. børnene.

Så det du beder om er, at dit huskøb skal baseres på en helt anden situation end den faktiske. Hvilket budget havde du regnet med skal lægges til grund for bankens eller kreditforeningens lån til dig? Ingen af de ovennævnte situationer vil være den rigtige, når i reelt er samboende, mens huskøbet efter dit ønske skal baseres på at du er enlig.

Hvis et pengeinstitut i det hele taget vil medvirke til dit huskøb på ovennævnte præmisser, bør dette, selv om I er samboende, kun ske på baggrund af dit budget UDEN nogen af de ydelser som du er berettiget til som enlig og UDEN at din samlevers indkomst medregnes. Og netop derfor “sætter du dig mellem to stole".

Men jeg betvivler, at et fornuftigt pengeinstitut vil medvirke til finansieringen af et huskøb der er baseret på helt anden situation end den faktiske, men det udelukker naturligvis ikke, at du kan købe et hus alene i dit navn, men det skal blot baseres på at I er samboende.

Alle beregner rådighedsbeløbet ud fra et fastforrentet lån med afdrag og evt. et boliglån til bankens egen rente. De rentesatser du oplyser er allerede i den laveste ende. Du får ingen kreditgodkendelse på baggrund af et F1-lån og/eller afdragsfrihed alene.

At dine udgifter falder om 2,5 år kan banken ikke bruge til meget hvis din økonomi ikke vil hænge sammen indtil da. 2,5 år er trods alt lang tid på et skrabet budget. Lad i det hele taget være med at købe en bolig hvor du vil sidde lige til grænsen og hvor det kun hænger sammen grundet offentlige tilskud. Bemærk i den forbindelse, at børnefamilieydelsen falder kraftigt når dine børn bliver 15 år hvor du kun vil få 1/3 af hvad du får i dag.

Da jeg I sin tid valgte at få børn valgte jeg at blive gift. Det lyder nok ikke specielt romantisk men at få børn er for mig at se en størrebinding ind både samliv og fælles bolig. Ægteskabet er så den ramme der giver de bindinger vi som samfund så at sige har lagt ind i lovgivningen.

Det her er jo så ikke et svar på det du spørg om men de ikke gifte samlevere par jeg kender har nu købt husene i fællesskab hvilket jo nok betyder at deres rådighedsbeløb vurderes som hustand.

Personligt ville jeg også mene at det er problematisk at den ene part betaler til den fælles bolig enten i form af penge eller andet men ikke opnår en ejerandel. Minder mig lidt om debatten om en hjemme gående husmor der står hjemløs og pengeløs tilbage når husbonden skifter til en yngre model.

De ene af de par jeg kendte fik i øvrigt et problem da de skulle dele boligen. Manden nægtede i langtid at opgive sin halvdel af huset og da de ikke var gift kunne de jo heller ikke blive skilt.

Ovenstående ikke ment som andet ind et par strø tanker men måske skulle du ikke være så bange for at ta de næste trin, børne er i al fald for mig at se en meget større binding og et stort fælles ansvar. Et helt liv af bekymringer og ansvar 🙂

Ps hvis i vælger ikke at blive gift vil jeg anbefale at i modtager professionel hjælp til få hele jeres “system" checket, måske sku der laves testamente osv?