Tinglyst andelsbolig jeg ikke længere har adgang til efter tvist med andelsforeningen

Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 33 i alt)
  • AnonymForfatter
    Indlæg
  • #94178
    AnonymForfatter

    Jeg har et spørgsmål jeg håber nogen kan hjælpe mig med:

    jeg fik for noget tid siden en tvist med min andelsbolig efter at have udlejet den til en familie der endte med ikke at betale og jeg blev derfor ekskluderet af foreningen. Bestyrelsen i foreningen skiftede derfor låsen ud og kontaktede mig derefter og sagde at jeg ikke længere havde brugsretten til boligen. Det er kun rimeligt da jeg ikke havde overholdt mine forpligtelser i foreningen økonomisk. Jeg har ikke meget forstand på sagen og gik ud fra at jeg måtte anse min bolig som tabt. Foreningen har derefter udlejet lejligheden til en familie. Foreningen oplyste mig at de 25.000 kr. som andelen maks kunne sælges til ville blive modregnet i de udgifter de har haft i.f.m istandsættelse mv. Jeg har selv erhvervet mig den for 10 x det beløb – og derfor tænkte jeg at der ikke var meget at komme efter hvis jeg alligevel ikke måtte sælge den for mere.

    Så nu:

    D.d tjekker jeg så tinglysningen i boligen og kan se at lejligheden stadig står i mit navn – og mit spørgsmål er så nu = jeg fortsat er ejer af boligen?

    Håber nogle kan hjælpe mig her. situationen er svær for mig da der er tale om et større indskud i foreningen som jeg nu hæfter for i min bank.

    #205408
    testForfatter

    Den her sag lyder som noget du skal se at få en advokat på. Har du retshhælp via din forsikring? Sikkert det er normalt med i en famileforsikring. Set det igang i dag. Ring til forsikringen og start sagen. Hvis de bekræfter kontakter du en advokat.

    #205414
    thsvForfatter

    Hvad er der tinglyst i andelen, er det dit lån du stadigvæk kan se?

    For en andel tinglyses jo ikke ved salg.
    Så nok nærmere banken du skal tale med om dit lån i andelen.

    #205416
    AnonymForfatter

    Ja – det er fortsat mit lån jeg kan se.

    Men er foreningen ikke forpligtet til at sætte min tidl. andel til salg?

    #205418
    AnonymForfatter

    Ja, jeg har retshjælp på min familieforsikring og er i dialog med dem.

    #205440
    HalliHalloForfatter

    Hvad hedder den hjemmeside, hvor man kan se eventuelle lån i andelsboligforeninger?

    I øvrigt en meget ejendommelig sag du har med bestyrelsen, når de selv udskifter låsen m.v., men måske du har accepteret det?

    #205446
    AnonymForfatter

    Jeg kender kun boliga.dk – men der står ikke meget om regnskabet for ejendommen. Ellers er der boligsiden.dk hvor man kan se gæld, men det kræver at der er en lejlighed til salg.

    jeg har idag talt med en advokat fra borgerservice som forsigtigt antyder at jeg har en sag fordi der ikke er foretaget et tvangssalg af boligen. Hun anbefalede at jeg skulle tage kontakt til en egentlig boligadvokat for at få sagen nærmere undersøgt.

    jeg har ikke givet samtykke til bestyrelsen til hverken salg eller om kodning af låse.

    #205462
    testForfatter

    selvrisikoen hvis du kan for din forsikringsretshjælp til at anderkende sagen er relativ beskeden. Jeg tror også du har en sag.

    #205466
    HalliHalloForfatter

    Om spørgeren har en god sag er lidt svært at sige på det foreliggende grundlag, men det første han skal starte med er selvfølgelig selv at skrive til administrator, der velsagtes også er en advokat medmindre foreningen er så lille at bestyrelsen selv står for det administrative.

    Så måske sagen kan forliges i mindelighed uden at belaste domstolene.

    #205476
    AnonymForfatter

    Eksklusion af en andelshaver er et kompleks juridisk spørgsmål, som man IKKE selv skal begynde at rode med.

    Eneste rigtige løsning er, at kontakte en advokat med speciale i andelsboligforeninger, der bl.a.skal undersøge om eksklusionen er sket efter reglerne. En sådan advokat kan findes på advokatnoeglen.dk. Pga. andelens lave værdi bør man også overveje, hvor mange omkostninger der kan/bør bruges på sagen.

    For en god ordens skyld kan oplyses, at en sag der er dækket af en retshjælpsforsikring, ALTID skal startes op hos en advokat og IKKE ved en henvendelse til retshjælpsforsikringen, der først behandler ansøgningen om retshjælpsdækning konkret, når man har modtaget denne fra en advokat der er villig til at føre sagen.

    #205480
    AnonymForfatter

    Jeg har planlagt møde med en boligadvokat imorgen som gratis vil se sagen igennem, og om muligt ansøge om fri process.

    Det der undre mig er at der ikke siden min “eksklusion" er sket et egentligt tvangssalg af boligen, men foreningen blot har lejet den ud.

    I følge brevet fra advokaten der kørte sagen dengang, så aftalte vi at foreningen “hurtigst muligt" skulle sørge for at boligen blev solgt. Man satte mig til at istandsætte boligen og tage kontakt til en mægler der kunne vurdere og sælge boligen. Fra den ene dag til den anden blev låsen skiftet uden nærmer aftale. Da det “ikke var muligt" at sælge den af foreningens bestyrelse, blev den lejet ud for en to årig periode. Hvad jeg kan læse mig frem til, ja så er foreningen forpligtet til at gennemføre et tvangssalg af andelen for at få sagen lukket. Dette er ikke sket og jeg er i sagens natur nød til at undersøge om jeg har en sag.

    #205482
    testForfatter

    Du har sikkert ret men ved den sag jeg førte henvendte jeg mig nu til forsikringen først, så forklare de hvordan man skal gøre. Men jeg tror du har ret i at det så er advokaten der laver en sagsbeskruvelse til forsikringen. Sådan husker jeg det også.

    Er der ikke for øvrigt en stor forskel mellem fri proces som er noget staten bevilger og en sag ført af en advokat som ens forsikring dækker ud over selvrisikoen?

    #205486
    AnonymForfatter

    Test – fri proces bevilges af Civilstyrelsen, hvis personens indkomst er under en vis grænse, i hvilken forbindelse der tages hensyn til om ansøger er gift/samlevende og antal hjemmeboende børn.

    For nogle år siden blev reglerne ændret, såedes at fri proces nu altid er subsidiær i forhold til ansøgers eventuelle retshjælpsforsikring, dvs. har den der ansøger om fri proces en retshjælpsforsikring, skal forsikringen altid betale, også selv om ansøgers indkomst er under grænsen for hvornår denne kan få fri proces. Kun hvis ansøger IKKE har nogen retshjælpsforsikring og en indkomst under grænsen for fri proces, betales alle omkostningerne af det offentlige I praksis ordnes det økonomiske mellem Civilstyrelsen og ansøgers forsikringsselskab.

    Eneste økonomiske forskel mellem fri proces og retshjælp er, at ansøger IKKE skal betale nogen selvrisiko såfremt denne har fået bevilget fri proces, idet selvrisikoen i så fald betales af det offentlige.

    #205492
    testForfatter

    men summa sumarum kan jeg se at vi er enige i det fornuftige i at spørgeren ser at få en andvokat på 🙂 tak for info.

    var i grunden af den opfattelse at friproces ud over intægt også bliv give ud fra sagens art karakter

    men igen det er jo noget advokaten kan afklare.

    #205528
    HalliHalloForfatter

    Måske spørgeren kunne holde os her på sitet lidt orienteret om hvad der løbende sker i sagen?

    Det kunne da være interessant læsning og lidt anderledes end vedvarende spørgsmål om man nu kan flytte sin obligatoriske pensionsordning til Nordnet eller hvad ved jeg.

Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 33 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.