Fra 6 % fastforrentet afdragsfrit til F1 afdragsfrit med 5% rentesikring

Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 19 i alt)
  • AnonymForfatter
    Indlæg
  • #90632
    AnonymForfatter

    Hej

    Jeg har fået et tilbud fra banken om en ny låne type som de lige har fået.
    Det er hvad hun skriver: “Siden vi snakkede sidst er der åbnet et lån med loft indtil 1.1.2018. Loftet er på 5%. Det koster 0,20% som man betaler for loftet, oven i renten. På den type lån er der rentetilpasning 2 gange om året, men et lån lidt i mellem alm. rentetilpasning og fast rente."

    Vores lån ser sådan ud:

    Realkredit fastrente på 6%: 1.950.000,-
    Bank lån med vari. rente 8-9%: 290.000,-

    Efter det nye lån kan vi spare 48.000,- efter skat, det skulle bruges på at få betalt bank lånet ud. Vi er sikret en stabil rente på højst 5% de næste 8 år.

    Jeg føler selv det lyder som et okay tilbud, hvis renten skulle ryge i vejret, kan det kun komme på 5% som er 1% mindre end vores nuværende.

    Lige så snart vores bank lån er væk vil vi afdrage på huset.

    Hvad taler for, hvad taler imod??

    Hilsen
    Anders

    #149172
    MichaelForfatter

    Flere ting: Hvad er renten på lånet ud over at der er et tillæg på 0,2%? Hvilke betingelser er der for indfrielse? (tænker her specielt på kursen). Hvis lånet skal indfries til kurs 107 om 3 år af en eller anden grund kan det blive en dyr historie.

    Uden ellers at kende mere til lånet kan jeg da konkludere, at I tilsyneladende fint kan betale 6% i rente, så hvorfor ikke tage det billigste alternativ nemlig et F1-lån? Renten skal stige temmelig meget før I begynder at sætte penge til, så jeres risiko er reelt ikke voldsomt stor.

    Variable renter og rentelofter er sjældent en god idé for andre end banken.

    #149178
    AnonymForfatter

    Hej Michael

    Renten efter skat er beregnet til 1,91% mod vores nuværende på 4,25%

    Jeg ved ikke lige hvor jeg finder betingelserne for indfrielsen. Lånet er Totalkredit BoligXlån.

    Jeg har bare usikker på F1 uden sikring, den kan jo stige til 8-10%?
    Alle skriver om at renten skal stige pga. USA’s inflation?

    #149182
    MichaelForfatter

    Iflg. den her

    http://www.totalkredit.dk/TKdkcms/uploads/Kurslisten.pdf

    får I lånet til kurs 96,47 (hvis det er lån med afdrag). Jeres restgæld øges altså med knap 69.000 kr. Har banken husket at præcisere dette? Mit gæt er nej. F1-lånet ligger typisk lige omkring kurs 100 hvilket betyder intet kurstab af betydning.

    I og med at I også har et dyrt boliglån er valget let i mine øjne: Vælg F1 med afdragsfrihed og bank så meget af på boliglånet som overhovedet muligt. Ja, renten kan principielt stige til 10% og jeg vil ikke sidde her og love at det ikke sker. Der er dog ikke noget der tyder på, at det sker lige inden for de næste par år.

    #149184
    AnonymForfatter

    Tak for gennemgangen.

    Vi har afdragsfrihed på vores nuværende lån.

    Jeg syntes stadig det er svært at overskue hvordan det vil se ud om 5 år.
    Men min mave fornemmelse siger at det ville være bedst at få bank lånet væk, og så koncentrere sig om realkredit lånet 100%.

    Jeg må se om min mave fornemmelse vil tillade et skifte til F1.

    #149236
    thsvForfatter

    F1-lånet er et kontantlån, så det er altid kurs 100.
    Kursen på de bagvedliggende 2%-obligationer afgør renten på lånet.

    Et F8-lån er i mine øjne bedre end det lån med renteloft, så kender I renten i 8 år, men der kan komme et kurstb ved indfrielse om 4-5 år, hvis renteniveauet er uændret.

    Jeg ville i jeres tilfælde optage et F5-lån uden afdrag, evt. et rent F1-lån, da det er muligt at den lange rente falder til 4% i 2010.

    #149244
    AnonymForfatter

    Hej thsv

    Hvilken betydning har det hvis den lange rente falder til 4%?
    Skal vi så skifte til et fastforrentet eller?

    #149246
    thsvForfatter

    Det har jo den betydning, at man kan fastlåse renten til 4% i 30 år.
    Ydermere kan den lange rente jo stige igen, horved der kan opnås en fin kursgevinst ved konvertering. I efteråret 2008 var 4% 30 år, serie 2035 og 2038 jo helt nede omkring kurs 80 på bunden, og i 2005 kunne der optages lån tæt på kurs 100 i disse serier.
    Der var altså basis for at tjene over 15% ved at konvertere og nedbringe sin restgæld.

    Er man knapt så grådig, men blot vil være gældsfri kan man jo optage et lån i 4% 20 år, hvor ydelsen er ret høj, men der osse afdrages pænt på gælden hvert år. Kursen er dog pt. lige lav nok, men var den i 98, ville jeg nok omlægge til denne serie.

    Man kan desværre ikke regne på det lån med renteloft hos Totalkredit, men bed din bankdame om en beregning på dette lån og en på et F3-lån.
    Spørg osse om, hvad der sker med renteloftslånet 1/1-2018, når loftet udløber!
    Skal lånet refinansieres til kurs 100 til den tid, eller fortsætter det som et 5% obl.lån?

    #149248
    AnonymForfatter

    Hej thsv

    Jeg har fået et tilbud på et rentetilpasningslån med loft på 5% frem til 2018.

    Jeg er lidt i tvivl om det du skriver, mener du at vi skal vente med at lave nogle ændringer i lånet og så se om 4% fastforrentet kommer op i nærheden af kurs 99.9%??

    Vi har afdragsfrihed på vores realkredit lån, så jeg er interreseret i at få vores dyre banklån væk så hurtig som muligt. Så vi derved kan begynde at afdrage på realkredit lånet.

    #149250
    thsvForfatter

    OK, hvad er obl.restgælden på?
    Kontantværdi jo nok 1.950.000 + låneomk.
    Bruttoydelse og nettoydelse?

    #149252
    thsvForfatter

    Kurs 99,9!
    Hvorfor skal der den overdrivelse til?
    Nej en kurs over 98 er fin nok, som jeg osse skriver i forrige indlæg:
    “Er man knapt så grådig, men blot vil være gældsfri kan man jo optage et lån i 4% 20 år, hvor ydelsen er ret høj, men der osse afdrages pænt på gælden hvert år. Kursen er dog pt. lige lav nok, men var den i 98, ville jeg nok omlægge til denne serie."

    Skal det nye lån være afdragsfrit er kursen ca. 96,1 og restgælden vil blive 80.000 kr højere end et F1-lån, svarende til et forventet kurstab på 11.500 kr årligt de næste 7 år, hvis lånet skal refinansieres til kurs 100 1/1-2018!
    Det vil sige, at flex-lånet blot skal ligge på 3,0% for at sikre samme ydelse, og F1-renten er jo 1,8%, så der kan afdrages 0,8% mere (tæt på 16.000 kr) ved at vælge F1-lånet.
    F5-lånet vil være dyrere i ydelse her og nu, men sikre en kendt ydelse i 5 år, hvor banklånet så kan afdrages uden risiko for stigende rente.

    #149254
    AnonymForfatter

    Ny belåning er:

    restgæld 2.080.000 (lidt højere end de 1.950.000 pga. kurstab)
    Før skat: 52.411
    Efter skat: 34.381

    Efter udløb 2018 fastsættes en ny max rente.

    #149256
    thsvForfatter

    Hmm, der er altså afsat ca. 46.800 kr til konv.omk.
    Lyder lidt som en straks-indfrielse af 6% obl.lån eller voldsomme omk. til sikkerhedsstillelse.
    130.000 kr i ekstragæld er en pæn slat i mine ører.

    #149258
    AnonymForfatter

    Det er en straks-indfrielse tror jeg, det er pga. kurstab at vores restgæld stiger.

    Det er godt nok svært at finde hovede og hale i..

    På den ene side kan vi med et rent F1 lån spare en masse penge i et par år, inden renten stiger pga. inflationen osv. og derved har vi betalt en del af vores banklån, så vi sidder billigere..
    På den anden side kan vi vente og få et 4% fastforrentet lån i 2010 hvis kursen kommer op i 99.9, men så ryger vores restgæld lidt op, men vores rente er lavere.

    På den korte bane, så jeg F1 som en god mulighed for at få betalt en masse af vores dyreste lån.
    Hvis det hele ramler i 2011/2012, så kan vi skifte til fastforrentet 8-9% eller hvad det nu er, men så har vi en “kassekredit" i at vi har afbetalt en del af vores banklån.

    I og med vores nuværende fastforrentet lån er på 6%, så skal F1 stige meget for at nå den.

    Det er svært at vide hvad man skal gøre, er det for meget at sætte på spil med et F1 lån?

    #149260
    thsvForfatter

    Glem nu kurs 99,9, den er totalt urealistisk!
    Vær tilfreds med en kurs over 98!
    Læs f.eks. dette indlæg:
    http://www.obligationskurser.dk/debat/debat.aspx?Listno=74&TopicNo=7541&MsgNo=9

    Der er intet, der indikerer, at den lange rente skal stige i 2010!
    Læg derfor om til F1-lån i forbindelse med næste termin, det må være d. 31/3, hvorved en del af kurstabet kan undgås på 6% lånet, men der skal nok betales for en banksikkerhed.

    Mht. renteloft-lånet mangler du stadig en oplysning om, hvad sker der om 8 år!
    Hvad vil kursen være på det tidspunkt, jeg har hørt om gruhistorier på lån med udløb af renteloftet. Og renten på dette lån er jo mere sikker end et F1-lån, da den ændres hvert kvartal.
    >
    Renten på Xlån er variabel og reguleres hvert kvartal. Ydelsen på lånet falder derfor automatisk, hvis renten falder – og hæves, hvis renten stiger. Renten følger den officielle pengemarkedsrente ‘3 måneder CIBOR’.
    <
    Kursen på ca. 96 er dog en alvorlig hæmsko i mine øjne.

Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 19 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.