Er min rådgiver sælger ?

Viser 11 indlæg - 1 til 11 (af 11 i alt)
  • AnonymForfatter
    Indlæg
  • #87105
    AnonymForfatter

    I går kunne jeg læse, at Allan var bekymret over om salg og rådgivning blandes sammen.
    Rådgiveren tænker vel kun på at hjælpe kunderne, og derfor er det vel ligemeget om salg og rådgivning blandes sammen – hvordan kan det blive en ulempe for mig som kunde ? Jeg kan ikke helt overskue det. Hvad skal jeg egentlig være opmærksom på, hvis det overhovedet kan være et problem. Hvordan kan jeg vide om min rådgiver prøver at sælge mig noget ?

    #105876
    MichaelForfatter

    Ja, din bankrådgiver er sælger. Han har kun én opgave, nemlig at sælge så meget som muligt – også hvis det betyder, at du får et produkt som du ikke har brug for eller et “forkert" produkt. Tro endelig ikke at din “rådgiver" er neutral på nogen som helst måde. Det bedste er at sætte sig ind i detaljerne selv.

    #105878
    AnonymForfatter

    Ja, men det er vel ikke tilladt for ham at snyde mig eller noget der ligner – har du nogle praktiske eksempler på ting jeg skal være ekstra opmærksom på ?

    #105880
    MichaelForfatter

    Et eksempel, som mange sikkert har prøvet, er at du får anbefalet et rentemax- eller afdragsfrit lån ved hushandel, selvom du ville være bedre tjent med et traditionelt obligationslån eller evt. et flekslån uden afdragsfrihed. Kreditinstitutterne tjener mere på de nye låntyper end de gamle. Det er ikke at snyde som sådan, men et eksempel på at rådgiveren ikke varetager dine interesser først.

    Et andet eksempel kunne være at du får “tilbudt" en pensionsopsparing eller forsikring mod at du får det lån du ansøger om. En ansat i en storbank har beskrevet dette her på debatten for nogle dage siden.

    #105882
    AnonymForfatter

    Verden er nok ikke så sort og hvid, som Michael skriver.

    Det er rigtigt, at rådgiverens rolle over for banken er at tjene penge, men det kan jo dårligt lade sig gøre, hvis ens kunder er utilfredse. Derfor vil rådgiveren givetvis koncentrere sig om at yde en rådgivning, du kan bruge og har værdi for dig.

    Som kunde bør du naturligvis stille dig selv det spørgsmål, om du virkelig har behov for produktet du bliver tilbudt. Det skulle jo helst være sådan, at man køber produktet, fordi egenskaberne passer til behovene. At Michael ikke bryder sig om rentemax eller afdragsfrihed, betyder ikke, at det kan være det rigtige valg for andre.

    Den med pensionsopsparingen for at få lov til at låne, har jeg også hørt om, men mere som en “vandrehistorie" end en konkret sag. Kanon salg (salg til kunden, som kunden ikke kan bruge til noget) er så tæt på fyringsgrund, som det kan være i det pengeinstitut, jeg arbejder i. Det er selvfølgelig svært at benægte, det ikke findes, for der er sorte får i alle brancher. Ejendomsmæglere, det offentlige og internetbaserede virksomheder – ingen kan nok sige sig undtaget…

    Så konklusionen må være, at man skal vælge de løsninger, man har behov for, og ikke lader sig presse til at købe noget, man ikke mener, har et formål.

    #105884
    AnonymForfatter

    Verden er nok ikke så sort og hvid, som Michael skriver.

    Det er rigtigt, at rådgiverens rolle over for banken er at tjene penge, men det kan jo dårligt lade sig gøre, hvis ens kunder er utilfredse. Derfor vil rådgiveren givetvis koncentrere sig om at yde en rådgivning, du kan bruge og har værdi for dig.

    Som kunde bør du naturligvis stille dig selv det spørgsmål, om du virkelig har behov for produktet du bliver tilbudt. Det skulle jo helst være sådan, at man køber produktet, fordi egenskaberne passer til behovene. At Michael ikke bryder sig om rentemax eller afdragsfrihed, betyder ikke, at det ikke* kan være det rigtige valg for andre.

    Den med pensionsopsparingen for at få lov til at låne, har jeg også hørt om, men mere som en “vandrehistorie" end en konkret sag. Kanon salg (salg til kunden, som kunden ikke kan bruge til noget) er så tæt på fyringsgrund, som det kan være i det pengeinstitut, jeg arbejder i. Det er selvfølgelig svært at benægte, det ikke findes, for der er sorte får i alle brancher. Ejendomsmæglere, det offentlige og internetbaserede virksomheder – ingen kan nok sige sig undtaget…

    Så konklusionen må være, at man skal vælge de løsninger, man har behov for, og ikke lader sig presse til at købe noget, man ikke mener, har et formål.

    *(Hvor er den rediger-knap, når man skal brug den..)

    #105888
    AnonymForfatter

    Eksempler på salg camufleret som rådgivning:

    Fondskode DK0010014422 er lange danske obligationer med en cirkulerende formue på 4½ milliard. Den er solgt næsten udelukkende på baggrund af dårlig rådgivning med formål at forøge provisions-indtægter i regional- og lokalbankerne.

    #105896
    Niels (31)Forfatter

    De er ikke rådgivere, men sælgere. Hvis du køber en brugt bil, er sælgeren jo heller ikke specielt ude på at sælge dig en dårlig bil. Men det er ikke klogt at betragte forhandleren som en rådgiver.

    Det værste jeg har været ude for var engang for mange år siden da jeg var i banken for at for at ordne en pengeoverførsel fordi jeg skulle flytte et halvt år til Australien. Min “rådgiver" havde allerede udskrevet en livsforsikringspolice. Selvom jeg ikke havde brug for den, læste jeg den alligevel grundigt og der stod, at den ikke gjaldt når man boede i udlandet.

    #105912
    AnonymForfatter

    Ja de er sælgere og kun sælgere.
    Bilkøb til bilig rente = kun hvis man tegner en livsforsikring hos xx selskab.
    Billig rente men pengene kommer ind på andre måder.

    Har en ven der ikke vil være “rådgiver" fordi det er jo indebærer at hun skal sælge istedet for at RÅDGIVE.

    Det er ale steder det samme ,

    #105968
    AnonymForfatter

    Jeg synes det er noget unuanceret denne debat, er selv rådgiver og jeg har ikke nogen interesse i hvilken lån kunden vælger, det er et op til kunden selv at beslutte. Det eneste jeg gør er at fortælle om fordele og ulemper ved de forskellige lån. Indtjeningen for banken er den samme.

    Det er selvfølgelig rigtigt at det også er et sælger job, men jeg kender ikke nogen i branchen som bevidst vil give et produkt til en kunde, uden der er et behov.

    #105970
    AnonymForfatter

    Bankrådgiveren >> Jamen, nu har du alle tiders mulighed for at fortælle hvilken direkte provision banken får ved salg af fastforrentet lån henholdsvis et garantilån.
    Eller mit tidligere eksempel: Kan du forklare hvorfor der sælges investeringsforeningsbeviser i afdelinger med korte danske obligationer.
    Hvis du påstår at kunden altid får fuld information så er du enten et unikum ibranchen eller en løgner.

Viser 11 indlæg - 1 til 11 (af 11 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.