Uafhængige rådgivere

Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 23 i alt)
  • AnonymForfatter
    Indlæg
  • #88030
    AnonymForfatter

    Der tales og skrives meget om behovet for uafhængig rådgivning. Ikke mindst i relation til de mere og mere komplicerede produkter der lanceres og bankerne er selvsagt ikke uafhængige.

    Jeg påtænker at starte et rådgivningshus for private,da jeg gennem mange år har beskæftiget mig i den finansielle branche.

    Når jeg ser de produkter som banker kan få folk til at købe, de rentesatser mange accepterer uden at forhandle, den manglende overordnede planlægning folk har i deres økonomi, de tossede råd der gives om boligfinansiering, må jeg tage mig til hovedet.

    Men jeg må ogsåp tage mig til hovedet, når jeg her og andre steder læser om folks modvilje til at investere i rådgivning. De vil hellere betale 10, 20, 30.000 for meget til banken end betale xx kr. for nogle timers rådgivning??

    Jeg er lige kommet hjem fra England som har en stor industri indenfor uafhængige rådgivning og finansmæglere. Der betaler man gladeligt for rådgivning og fokuserer på nettogevinsten, fremfor honoraret.

    Jeg syntes blogs og forums som disse er spændende. Der gives både gode men så sandelig også horrible råd. Desværre bliver de ofte givet om enkelt emner og dermed udenfor kontekst af den samlede økonomi.

    Hvad er det for nogle forbehold og fordomme danskere har? Hvorfor tror så mange stadig på, at banken er “deres rådgiver"? Tror I på at banken “rådgiver gratis"? Er der nogen som har haft gode/dårlige oplevelser med andre rådgivere end banken(jeg er ligeglad med hvem for jeg hader når blogs anvendes til gabestok)? Hvad kunne man tænke sig, at uafhængig rådgivning består af? Hvordan vil man helst betale? Timehonorar, procentsatser af løsningen?

    Jeg håber nogle brugere vil deltage i en dialog til afdækning af det her område, for det undre mig såre at det ikke er en kæmpe industri i Danmark, når man nu ved hvor mange penge banker etc. tjener på deres kunder!

    #116878
    AnonymForfatter

    Når jeg køber stereoanlæg i Fona, så forventer jeg en fornuftig redegørelse om de relevante alternativer. Føler jeg ikke jeg får det, så går jeg til en anden forretning. Jeg har ikke overvejet at hyre en uafhængig rådgiver i stereoanlæg.
    Da jeg snakkede med ‘min’ investerings’rådgiver’ i Maxbank for første gang efter at jeg har skiftet bank, og han – efter at have fået en intro af mine ønsker/behov – igen forsøgte at sælge bankens ‘strukturerede produjter’, så blev han fyret. Min næste ‘rådgiver’ i banken har endnu ikke dummet sig (så hedder det nok flytning af i al fald mine vp-handler til anden bank), men naturligvis vurderer jeg hans forslag kritisk. Jeg har heller ikke overvejet en uafhængig rådgiver i de spørgsmål – dem hvor jeg trods alt lytter til bankens sælger. Men jeg prøver selv at blive dygtigere.

    Men jeg er faktisk på vej efter en rådgiver. Ikke en der kan skaffe mig de bedste renter. Der når jeg selv et langt stykke. Ikke en der kan gøre opmærksom på ‘spændende papirer’ som jeg har overset. Det gør banken ganske godt – ial fald når jeg har undladt at følge deres mere mekaniske første-forslag.
    Jeg ser altså ikke noget behov for en rådgiver der træder ind hvor banken BURDE have været. Folk der er ukritiske overfor bankens ‘rådgivning’ søger jo ikke anden ådgivning. Og kritiske kunder selv sortere salgsbævlet fra.
    En finansiel rådgiver skal have kendskab til både bank, revision, skat og privatøkonomi/erhvervsforhold.

    Fx: Jeg har opsparet en del penge i virksomhedsordningen. Hvorfor kan den ikke indskydes på en ophørspension?

    #116882
    AnonymForfatter

    Hej k49

    Mange tak for dit indlæg som jeg syntes indeholder mange gode pointer.

    #116884
    PfeifferForfatter

    Du har så evig ret. vi er i forsøger i øjeblikket at finde den bedste løsning på, hvordan vi “spiser" en friværdi på små 3 mill. med de laveste omkostninger og størst flexibilitet.
    Banker, realkredit og ejendomsmæglere er desværre så sammenflettede, at de kun kender Deres egen andegård, og derfor ude af stand til at gi et relevant råd.

    Såk….

    Men hurra for internettet, der er der heldigvis en vist udbud, uden at vide om det er alle, er det dog en hjælp.

    Du har fat i noget meget relevant, og klø på, der er et stort behov.

    Hilsen L.Pfeiffer

    #116890
    AnonymForfatter

    Hej Pfeiffer

    Tak for dit indlæg som jeg syntes er et meget godt billede på den frustration, jeg oplever mange har.

    De såkaldte “finansielle supermarkeder" med deres non-stop løsninger indenfor bank, realkredit, ejendomshandel og forsikring har amputeret mange forbrugeres muligheder for reel forhandling. Hvis der bliver sat til på karussellen skal man nok sørge for at tjene det på gyngerne. Og sidst men ikke mindst. Man tilbydes ikke den bedste løsning på markedet men kun den bedste løsning som de finansielle udbydere har.

    k49 skriver i sit indlæg, at “jeg prøver selv at blive dygtigere". Det er aldeles klogt at blive dygtigere som forbruger. Men det er også enormt tidskrævende, hvis man skal sætte sig ind i det samlede markedsudbud og forstå sammenhænge og nuancer. Internettet er en stor og fantastisk kilde til information. Men det efterlader stadig den enkelte til sig selv, at skulle vurderer godt fra skidt. Også når det gælder blogs.

    Ved gennemlæsning af disse blogs, kan jeg se at mange råd kan være rigtige nok – isoleret set. Der er også nogle som er helt forkerte.
    Uanset hvad, så bliver det ofte meget generelle råd. Eller det er råd som er udpræget farvet af den enkeltes holdninger til sine egne valg. Desuden er rådene helt fritaget for rådgiveransvar. Jeg er enig med k49 i, at “En finansiel rådgiver skal have kendskab til både bank, revision, skat og privatøkonomi/erhvervsforhold". Tanken er nu også at lave et bredspektret rådgivningskoncept.

    Når jeg alligevel har mine forbehold, så er det stadig tvivlen på om danskerne er parate? Tror du, DU er parat? Ville du have tillid til et mindre rådgivningskoncept som er 100% på din side eller ville du stadig tænke “arhhh, banken rådgiver mig jo gratis og jeg kan selv undersøge det meste". Hvis du skal nævne tre banker, kan du gøre det på et split sekund. Kan du tilsvarende nævne tre uafhængige rådgivere? Hvorfor egentlig ikke??

    #116910
    AnonymForfatter

    hej hvor ville det være dejligt med nogle uafhængeige penge vejledere. Både min mand og jeg har ikke en dyt forstand på penge “hvilket forøvrigt er pinligt, for det er da bare noget man har" så vi er nogen af dem der betaler de høje renter. Men der har også været nogle svindler der har taget fusen på folk og taget deres sidste penge. der findes et uafhængigt firma økonomicenteret oekonomicenteret.dk. men de bruger mest tid på dem der er kommet i rki

    #116914
    PfeifferForfatter

    Jeg er stadig helt og aldeles med på, at det er en alletiders idé…. om jeg vil bruge den, Tjaaa….da jeg stadig er i tvivl om, at vi har fundet den bedste løsning efter afteners/week-ends gennemlæsning af divers banker og realkreditinstitutters fortræffeligheder på nettet.
    Fejlen her er, at skal man have et tilbud fra den ene og den anden, kan de ikke bruge modpartens vurderinger… så det er forfra med Adam og eva hver gang.

    Så prøv….. tror det er en super idé…

    Hilsen Leif P….

    #116928
    AnonymForfatter

    Tak for dit indlæg.

    Det er helt klart tabu ikke at have forstand på penge. Jeg møder ofte mennesker som spørger mig til råds, netop fordi jeg ikke er banken og de ikke har lyst til at sidde og “dumme" sig overfor dem som har “magten" over deres økonomi. Det er måske ikke en rationel betragtning men ikke desto mindre er den der.

    Trygheden ved at går til uafhængige finansielle rådgivere, har sikkert også lidt under, at der ikke har været nogen egentlige krav til at kunne slå sig ned som sådan. Det kunne enhver gøre. Det lugter måske lidt for meget af “sidegadevekseler".
    Men de nye Mifid regler, betyder bl. a. at “investeringsrådgivning" nu er under Finanstilsynet. Det er positivt for det vil skille de seriøse fra de useriøse og kunderne vil blive dækket af en rådgiveransvarsforsikring. Almindelig økonomisk rådgivning er ikke underlagt bestemmelserne men det vil være helt naturligt, at virksomheder der beskæftiger sig med investeringsrådgivning også rådgiver om økonomien som helhed.

    Men søg rådgivning – der er intet at være flov over. Jeg aner garanteret heller ikke noget om det du kan, på dit arbejde.

    #116930
    AnonymForfatter

    Hej Leif P

    Lige præcis – det er jo helt gak man som forbruger skal “belastes" på den måde. Banker har ikke noget incitament til at gøre det nemmere. Det siger sig selv. Og jeg tror, de fleste giver op og tager det de kender for “man orker jo næsten ikke til at skulle igang én gang til".

    Så kan man naturligvis prøve via nettet og surfe rundt blandt tilbud, blogs som disse etc. Jeg tror dog man skal være meget varsom med at følge råd der kommer herfra. Ofte ved man ikke hvem der er afsender af rådet og hvilken interesse der ligger bag. Og sidst men ikke mindst – ingen står til ansvar andre end én selv hvis rådet er forkert eller sat i en forkert sammenhæng. Det er ikke at sige, at blogs og sites som denne er dårlige. Slet ikke. Det er en glimrende måde at forberede sig på og få information til at kunne stille kvalificerede spørgsmål.

    Er der nogen som har nogle inputs til hvilke løsninger man kunne tænke sig. Hvad ville du efterspørge? Er det en totalplan for din økonomi? Er det rådgivning om enkeltprodukter? Er det tilbudsindhentning og ekspedition? Er det løbende overvågning/pleje af økonom? Boliglån? Investeringer og pension? Online løsninger du selv kan anvende? Kurser?

    #117414
    AnonymForfatter

    Jeg har med fordel brugt Dansk Finansvejledning – de kommer og giver din privatøkonomi en ordentlig overhaling, med efterfølgende anbefalinger og de kan også forhandle bedre priser på bank, forsikring og pension for dig.

    De er mægtig sympatiske, og for mit vedkommende som ikke-økonom var det lidt af en eye-opener. Aboslut anbefalelsesværdigt.

    #138732
    AnonymForfatter

    Til SomMan Råber,

    Jeg skal til at skrive min hovedopgave som finansøkonom, og har valgt emnet uvildig rådgivning. Jeg ville høre om det var muligt at få kontakt til dig for at stille dig nogle spørgsmål i den forbindelse? Det lyder til at du har nogle interessante holdninger og synspunkter indenfor området.

    Håber du kunne være interesseret i at hjælpe!

    Med venlig hilsen

    Michelle Wimmer

    Du må meget gerne skrive til min mail som er
    michellewww@hotmail.com

    #138750
    AnonymForfatter

    God arbejdslyst med at skrive din hovedopgave.

    Man kan jo hvertfald konkludere at dansk finansvejledning ikke kan yde uafhængig rådgivning. De har modtager jo provision fra de pengeinstitutter de henviser til. Og de henviser med garanti ikke til pengeinstitutter som de ikke har en provisionsaftale – for så tjener de jo ikke noget :-))

    http://www.finansvejledning.dk/bank.php

    #138754
    AnonymForfatter

    Det tager ikke mange klik at finde ud af, hvor uafhængig de såkaldte uafhængige rådgivere er. Tag eksempelvis Dansk Finansvejledning:

    “Dansk Finansvejledning har indgået en fordelagtig aftale med en række større pengeinstitutter"
    “Vælger du at skifte bank, modtager vi en henvisningsprovision fra banken, der gør, at vi kan tilbyde dig denne service gratis".

    Og så kan man klikke videre ind på cvr.dk og finde selskabets regnskab. Det seneste er for 2007 og viser et overskud til de 2 ejere på 3,4 millioner, som straks er overført til deres holdingselskaber, så pengene er beskyttet, hvis nu det skulle vise sig, at rådgivningen ikke var så god alligevel, og der skulle dukke erstatningssager op.

    Og så er spørgsmålet vel også om der følger en garanti med fra selskabet, om at de opnåede vilkår i bankerne holder længere end til næste rentejustering???

    Hvis en bank først annoncerede med at andre banker tilbød tvivlsomme vilkår, og dernæst solgte sine egne produkter via denne annoncering, ville der nok gå ca. 5 minutter før banken havde et påbud fra Finanstilsynet om at ophøre med denne form for markedsføring, som ville være i strid med reglerne om god skik.

    #138808
    AnonymForfatter

    Tak for jeres indlæg. Det vil jeg helt sikkert komme ind på i min opgave.

    Men der jo stadig rådgivere, som er uafhængige, f.eks. Finanshuset i Fredensborg, men det er da interessant, at nogle af de uafhængige modtager provision for had er ideen så!

    Har I andre interessante vinkler?

    Hvis I har tid og lyst, har jeg udarbejdet et spørgeskema der undersøger om befolkningen overhovedet har en interesse og et kendskab til uvildig rådgivning, og samtidig undersøger forholdet til banken.

    I skal bare sætte nedenstående url/link ind i skrivefeltet i browseren. Det vil ikke rigtig fungere som et link herinde.

    Vi samler svar indtil torsdag 7 maj 2009.

    http://FreeOnlineSurveys.com/rendersurvey.asp?sid=qb1aftt9s2fqvku587064

    På forhånd tak!

    #138816
    AnonymForfatter

    Interessant at vide.

    Men jeg havde nu stadig gavn af den indsigt i egne privatøkonomiske forhold jeg fik ud af besget, og er sikker på at de havde kunnet forhandle sig til bedre forhold end jeg selv ville have kunnet.

    Er der nogen der har erfaring med at sikre, at de vilkår man får med banken, ikke kun holder til næste renteændring?

Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 23 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.