Boligkøb kan hurtigt blive ekstra dyrt

Når du finder drømmehuset, er det fristende at skynde sig at underskrive købskontrakten, før en anden snupper det. Men hvis du ikke har sat dig ind i fx miljøforbehold og kloakering, kan det hurtigt blive en meget dyrere underskrift, end du havde regnet med.

Læs med her, og få et overblik over, hvad du skal huske at undersøge.

Risiko for at grunden er forurenet

Hvis der er en nedgravet olietank på grunden, og den springer, kan du risikere, at grunden bliver forurenet. Hvis det sker, og jorden skal renses, kan det koste op til 1. million kroner, som du skal betale af egen lomme.

Det kræver lidt detektivarbejde at finde ud af, om der er en nedgravet olietank i baghaven. Du kan enten bede din ejendomsmægler eller advokat om hjælp, kontakte teknisk forvaltning eller se om der er nogle oplysninger på Den Offentlige Informationsserver, OIS.

 

Planer om kloakering

Mange kommuner har planer om at lede spildevand og regnvand væk gennem to forskellige rør inden 2024. Det hedder separatkloakering. Det er boligejeren, der betaler for alt arbejde på grunden – herunder udgravning og nye rør. Regningen kan løbe op i 100.000 kr. og selvom nogle kommuner giver noget af tilslutningsbidraget tilbage, er det stadig en ekstra udgift, som du skal undersøge om kommer, inden du køber boligen.

Få en byggesagkyndiges mening

Selvom der er lavet en tilstands- og elrapport, kan der gemme sig store uforudsete regninger, hvis du ikke er opmærksom på de ting, der ikke er med i rapporterne. Fx almindeligt slid eller udendørs elinstallationer. En byggesagkyndig kan hjælpe dig med at få et overblik over, hvor mange penge du skal sætte af til renovering.

Har du den rette bank?

Vidste du, at udgifterne til renter og gebyrer ikke er de samme i alle banker? Du kan få tilbud fra banker igennem Mybanker. Det eneste du skal gøre, er at udfylde formularen, så indhenter vi tilbud fra banker i dit nabolag.

Tilbage til Boligkøb

Bliv klogere på boligkøb

Boliglån - hvad du skal vide, før du tager et lån

Boliglån – hvad du skal vide, før du tager et lån

Får styr på hvad negativ rente, realkreditlån, fast eller variabel rente, bidragssatser, kurtageomkostninger og kursskæring betyder.

Læs artiklen

Sådan lægger du et budget, når du skal købe bolig

Sådan lægger du et budget, når du skal købe bolig

Et budget giver dig et overblik over dit rådighedsbeløb. Så er du bedre klædt på, når du skal snakke med banken om at låne til boligkøb.

Læs artiklen

Realkreditlån - et overblik

Realkreditlån – et overblik

Få et kort overblik over, hvad det betyder, når bankrådgiveren snakker om obligationer, bidragssatser, fast- og variabel rente og flexlån.

Læs artiklen