Lær at forstå bankers og finansieringsselskabers renteskilt

Dette skal fremgå af bankernes og finansieringsselskabernes renteskilte (pligtskiltning).

Pengeinstitutter, finansieringsselskaber samt forretninger, der udbyder eller formidler lån og kreditter skal på deres udlånsrentetavle i ekspeditionslokalet, herunder deres hjemmeside, give oplysninger om en række foruddefinerede (standard) lån og kreditter til privatkunder (med laveste og højeste rentesats i et evt. renteinterval), hvor standardforudsætningerne er ens.

Men der kan afviges på standardforudsætningerne, hvis den pågældende långiver slet ikke giver lån og kreditter på de valgte forudsætninger. F.eks. hvis en långiver på et billån med 100% udbetaling altid benytter 100% pant af hele lånets størrelse, eller hvis der slet ikke gives kreditter på et ”samlet kreditbeløb” på 50.000 kr.

I Finanstilsynets vejledning til pengeinstitutterne skal pengeinstituttet fortsat benytte bogstaverne, hvis standardforudsætningerne afviges, selvom det jo ikke giver mening at sammenligne f.eks. en ungdoms-lønkassekredit (hvor der maksimalt kan et ”samlet kreditbeløb” på 30.000 kr.) med en lønkassekredit med et ”samlet kreditbeløb” på 50.000 kr. Om den samme regel for, at bogstaverne altid skal anvendes gælder for finansieringsselskaberne (samt forretninger, der udbyder eller formidler lån og kreditter) er ikke til at vide, da Forbrugerstyrelsen ikke har udstedt nogen vejledning.

 

 Lånetype

(bogstavet skal bruges på rentetavlen)

Samlet kreditbeløb
i kr. 1)
Løbetid

 

Afdrags-form ÅOP før skat
2)
Sikkerhed i beregningen af ÅOP
Kun pengeinstitutter.

 

a) Kassekredit

50.000 kr. 5 år Stående lån 3) Ved udnyt.:

100%

50%

25%

Ingen
Kun finansieringsselskaber og forretninger, der ud-byder/formidler kontokort (det kan være kontokort, hvor udbyder bag kortet er såvel et pengeinstitut som et finansieringsselskab).

 

a) Kontokort 4)

50.000 kr. 5 år Kredit med variabelt lånebeløb 5) Ved udnyt.:

100%

50%

25%

Ingen
Kun pengeinstitutter.

 

b) Billån

200.000 kr. 7 år Annuitetslån Ja

 

Ved 20% udb.

og nyt ejer-pantebrev (bil) på det ud-betalte beløb (200.000 kr.)

Kun finansieringsselskaber og forretninger, der ud-byder/formidler billån (det kan være billån, hvor udbyder bag billånet er såvel et pengeinstitut som et finansieringsselskab).

 

b) Billån

200.000 kr. 7 år Ved 20% udb.

og ejendoms- forbehold på det udbetalte beløb (200.000 kr.)

c) Boliglån 250.000 kr. 20 år Nyt ejer-pantebrev på lånets hovedstol (250.000 kr. + stiftelsesomk.)
d) Forbrugslån 40.000 kr. 5 år Ingen
Nedennævnte gælder kun finansieringsselskaber og forretninger, der udbyder/formidler kontokort:
e) Kontokort 4) 5.000 kr. 1 år Kredit med variabelt lånebeløb 5) Ved udnyt.:

100%

50%

25%

Ingen

 

 

1) ”Samlet kreditbeløb” på et lån (med gældsbrev) = det udbetalte beløb på lånets udbetalingsdag, d.v.s. det beløb, som du får i hånden, når alle stiftelsesomkostninger er fratrukket lånets størrelse. For kassekreditter, herunder kontokort/kreditkort  er det omdiskuteret (redaktionen: 24.01.2012), hvad der forstås som ”samlet kreditbeløb”. Professor lic. jur. Lennart Lynge Andersen siger i sin bog “Kreditaftaleloven 2010 med kommentarer”, at det udtryk for kreditrammen, mens Forbrugrombudsmanden og Finanstilsynet fortolker det på samme måde som på et lån med gældsbrev. D.v.s. at “samlet kreditbeløb” kan forstås som 2 forskellige beløbsstørrelser, hvis der er startomkostninger forbundet med kassekreditten. Men i og med, at Finanstilsynet og Forbrugerombudsmanden er “kontrol”myndighederne, så skal  finansieringselskaber, pengeinstitutter og kreditformidlere på en kassekredit i deres prisskiltningsmateriale forstå “samlet kreditbeløb” som det disponible beløb på kredittens oprettelsesdag.

 

2) Pr. 1. november 2010 er der ikke længere krav om ÅOP efter skat.

 

3) Stående lån = Det betyder, at der ikke betales afdrag i kredittens løbetid, at de kvartalsvise/månedsvise rentetilskrivninger smat løbende provisionstilskrivninger samt, evt. løbende gebyrer (f.eks kontogebyr) indbetales rettidigt, at kredittens saldo er konstant i løbetiden, og at hele kreditten indfries efter udløb af løbetiden.

4) Finansieringsselskabet/forretningen kan vælge at skilte med enten a) eller e). D.v.s. blot et af beregningseksemplerne. Ved ”kontokort” må der også forstås kreditkort.

 

5) ”Kredit med variabelt lånebeløb” er ikke en afdragsform. I den kreditaftalelov (§ 10), der udgik den pr. 1. november 2010, var ”kredit med variabelt lånebeløb” defineret som en kassekredit, men i den nye kreditaftalelov findes begrebet ikke defineret længere. Så hvad Forbrugerstyrelsen mener helt konkret, er ikke til at vide. Men Forbrugerstyrelsen mener nok, at det er udtryk for et ”stående lån” som et pengeinstitut – se note 3 – men det skriver de bare ikke.

Dog forstået sådan, at det alene er de “mest almindeligt forekommende lån og kreditter“, der skal skiltes med. Det har Finanstilsynet og Forbrugerstyrelsen bestemt. Formålet med, at du skal kunne se oplysningerne, er at gøre det muligt for dig at sammenligne (standard) lån og kreditter. Men som beskrevet ovenfor, så er det ikke sikkert, at det er sådan for pengeinstitutterne, da de stadig skal benyttet bogstaverne, hvis de afviger fra standardforudsætningerne.

 

Desværre må alle långivere blande alle priser sammen for deres forskellige kundesegmenter (aktionær, almindelige kunder, unge m.v.) i et og samme rentespænd, så reelt vil det ofte slet ikke være muligt at foretage en sammenligning og reelt se, hvad man kan komme til at betale.  For et pengeinstitut betyder det i øvrigt også, at det slet ikke behøver at skilte med prisen for f.eks. andelsboliglån på rentetavlen, hvis det ikke er et ”mest almindelige forekommende lån”.

 

Du skal bare ikke kunne se den ”værste”  ÅOP.

Og der er ikke krav om at se den ”værste” ÅOP. Og du skal heller ikke vide, at der kan være en evt. dyrere ÅOP end nævnt på renteskiltet. Det er nemlig sådan, at der kan være omkostninger til f.eks. tilbagebetalingsmåden, f.eks. er der ofte forskel på gebyret for betaling via Betalingsservice, konto-til-kontooverførsel og indbetalingskort. Og det er helt OK, at der i beregningen af ÅOP blot er forudsat, at det blot er billigste tilbagebetalingsmåde.

Ser man i et pengeinstitut, så er det ofte sådan, at mange pengeinstitutter har et gebyr for et VISA/dankort og ikke for dankortet. Hvis man, inden man får kreditten til sin lønkonto, har tilvalgt et Visa/dankort til lønkontoen, så skal Visa/dankortet medtages i beregningen af ÅOP. Men i og med, at Finanstilsynet ikke har forudsat noget hævekort/betalingskort i forbindelse med lønkassekreditten, så vil ÅOP jo være lavere, end den er faktuelt. Det er for Mybanker.dk urimeligt, at Finanstilsynet ikke har fastsat en kortype i standardberegningen for en lønkassekredit, for der er pengeinstitutter i mellem, hvor f.eks. Visa/dankortet er gratis. Og nogle pengeinstitutter har et årsgebyr, som altid skal medtages i ÅOP, men så er et Visa/dankort til gengæld gratis. Og i en sammenligning vil de reelt se dyrere ud. Havde Finanstilsynet bestemt, at der skulle have været forudsat et Visa/dankort, så ville det have givet et langt mere fair billede af prisen på en lønkassekredit.

Finanstilsynet og Forbrugerstyrelsen har bestemt, at du ikke selv skal kunne sammenligne boligkassekreditter, andelsboligkassekreditter, budgetkasse-kreditter, små forbrugslån mm.
For så vidt angår kassekreditten (lånetype a), så kan man for pengeinstitutterne i Finanstilsynets vejledning til prisoplysningsbekendtgørelsen for pengeinstitutter læse, at det er en lønkassekredit, der skal skiltes med. Det betyder, hvis pengeinstituttet følger vejledningen, at du aldrig vil kunne sammenligne en boligkassekredit, budgetkassekredit, andelsboligkredit o.s.v. i pengeinstitutterne, da der ikke er fastsat fælles standardforudsætninger om løbetid, størrelse og sikkerhed. For finansieringsselskaberne vil du heller aldrig kunne sammenligne boligkassekreditter, andelsboligkassekreditter osv., da der kun er pligtskiltning for kreditkort.