Udnyt din friværdi og spar penge

udgivet: 13. november 2017
, sidst redigéret: 15. november 2017
Udnyt din friværdi og spar penge
De seneste års positive stigninger på boligmarkedet har ført til rekordstore friværdier i de fleste landsdele – især i og omkring storbyerne. Er du blandt de heldige med friværdi, kan du benytte den til at omlægge dit realkreditlån og spare penge på udgifterne og bruge dem på noget meget bedre end renter og bidrag.

 

De seneste år er det mange steder i landet kun gået en vej med boligpriserne: Op. Hvis din bolig er steget i værdi de seneste år, så kan der være en kæmpe gevinst at score ved at udnytte friværdien til for eksempel at omlægge lånene.

 

I et regneeksempel foretaget af Mybanker kan der spares 15.000 kroner om året på et nyt lån for en bolig, der er steget 25 procent til 2,5 millioner.

 

Vil du se, om du også kan spare penge, så klik dig ind på Mybankers sammenligningstjeneste.

 

 

Store geografiske forskelle

Største friværdistigninger ses i Københavnsområdet, hvor priserne på parcelhuse og rækkehuse er steget med 38 procent fra 2010-2017, mens priserne er steget med 27 procent blot de seneste tre år.

 

På ejerlejlighedsmarkedet er stigningen endnu vildere. Her hedder stigningen 36 procent for de seneste 3 år og hele 63 procent for perioden 2010-2017. Se selv i tabellen nedenfor.

 

”Men store dele af landet følger med. Områder som Nordsjælland, Østsjælland, Østjylland og Nordjylland har alle stigninger på over 20 procent på ejerlejlighedernes priser siden 2014. Og faktisk har der været en positiv stigning i værdien af boliger for hele landet de seneste tre år,” siger direktør i Mybanker, Morten Westergaard.

 

 

Læs også: Forstå dit realkreditlån

 

 

Eksempel: Så let sparer du 75.000

I Mybankers eksempel tages der udgangspunkt i et hus købt til en oprindelig værdi på 2 millioner kroner, hvor 80 procent er belånt i realkredit og 15 procent i boliglån. Begge lån er valgt uden afdrag, således at det skyldige beløb er det samme i dag.

 

Siden købet er huset dog steget med 25 procent i markedsværdi, så det i dag er vurderet til 2,5 millioner kroner. Prisstigningen muliggør, at boliglånet kan betales helt ud og erstattes med et billigere realkreditlån.

 

Læs også: Hvilket realkreditlån skal man vælge?

 

Som du kan se i tabellen, så betyder det, at man sparer omkring 15.000 kroner hvert år eller 75.000 kroner efter 5 år.

 

”Helt konkret kan man som husejer slippe for boliglånets høje renter, og i stedet kun skylde penge med den markant lavere rente på realkredit. Men den samme finte er det også muligt at erstatte andre typer lån med realkreditlån, f.eks. billån, forbrugslån og kassekredit,” siger direktør i Mybanker, Morten Westergaard.

 

I eksemplet tages der udgangspunkt i et F5 lån uden afdrag. Derudover er der benyttet en gennemsnitlig boliglånsrente. Alle beregninger er før skat.

 

 

 

Husk, at du med Mybankers sammenligningstjeneste altid kan sammenligne realkreditlån og modtage tilbud om nye lån fra forskellige udbydere.

 

sidst redigéret: 15. november 2017
0 kommentarer
Del dine erfaringer eller spørg Mybankers tusinder af brugere til råds her. Kommentarerne er til brug for Mybankers brugere og besvares ikke af Mybanker eller artiklens forfatter.
Har du læst Mybanker.dk's generelle debatregler?