Stor prisforskel på dine lån imellem landets regioner

udgivet: 13. november 2017
, sidst redigéret: 15. november 2017
Stor prisforskel på dine lån imellem landets regioner
Mybanker har undersøgt renten på tre typer lån i alle landets fem regioner. Konklusionen er, at det er noget billigere at låne til både andelsbolig og til ejerbolig i region Hovedstaden end i andre regioner, mens det gennemsnitlige forbrugslån er billigst i region Nordjylland.

 

Den billigste rente på et andelsboliglån er mindst 10 % billigere i hovedstadsregionen end i de øvrige regioner. Billedet er cirka det samme for bankboliglån, mens de billigste renter på forbrugslån findes i Nordjylland.

 

Her kan du få et overblik over markedets renter på andelsboliglån eller sammenligne de forskellige bankers boliglån.

 

Andelsboliglån er billigere end bankboliglån, mens forbrugslån ikke så overraskende er det suverænt dyreste, når det gælder renteniveau.

 

 

Stor forskel på renteniveauer i hele landet

I hele landet er der mindst 1 procentpoint forskel i renten på den billigste og dyreste udgave af lånene. F.eks. ligger den billigste andelsboligrente på 3,72 procent i region Midtjylland, mens den dyreste rente ligger på 5 procent.

 

Den største forskel ses i region Nordjylland, hvor renten på forbrugslån svinger fra 6,2 til 9,3 procent – altså mere end 3 procentpoint. I region Syddanmark svinger rentependulet på et boliglån fra 4,07 til 5,7 procent – og sådan fortsætter billedet.

 

 

Sammenlign nemt og hurtigt renten på forbrugslån med Mybankers sammenligningstjeneste.

 

 

Hold øje med renten - overalt

”Alt i alt er konklusionen, at du bør have øje for renteniveauet, uanset hvor i landet du låner penge – og uanset, hvad du vil bruge pengene til,” siger Morten Westergaard, der er direktør i Mybanker.

 

”Det gælder selvfølgelig især på forbrugslånene, hvor der kan være rigtig stor forskel på renteniveauet,” siger han.

 

 

Store renteforskelle på Sjælland

I Jylland og på Fyn er der ikke nævneværdig forskel på renten i de forskellige regioner, hvorimod spændet er stort mellem hovedstaden og region Sjælland.

 

Morten Westergaard noterer sig, at det er noget billigere at låne penge til bolig i hovedstadsområdet og har denne forklaring på det:

 

”Det kan skyldes, at det er nemmere at komme af med boligen igen, fordi efterspørgslen er så stor. Dermed er det mindre risikabelt for bankerne at låne penge ud til boligkøberne,” siger han.

 

Læs mere: Der er en slagside ved de lave renteniveauer.

 

 

Tjek om du betaler for meget

Se nedenfor hvad der typisk betales på lån i din region. Det øverste tal er gennemsnittet af mere end 15.000 brugeres rentesatser før de brugte vores Skift bank tjeneste. Det nederste tal er gennemsnittet af den rente de fik tilbudt via vores Skift bank tjeneste.

 

Betaler du for meget? Indhent tilbud gratis via vores Skift bank tjeneste.

 

sidst redigéret: 15. november 2017
0 kommentarer
Del dine erfaringer eller spørg Mybankers tusinder af brugere til råds her. Kommentarerne er til brug for Mybankers brugere og besvares ikke af Mybanker eller artiklens forfatter.
Har du læst Mybanker.dk's generelle debatregler?