Samler din pension støv?

Der kan både være penge at spare og at tjene ved at samle sine pensioner. Er du blandt dem, der har indbetalt til forskellige pensionsordninger og -selskaber gennem dit arbejdsliv?

Skrevet af Redaktionen

Kender du det? Du logger på pensionsinfo.dk med NemID for at tjekke status på din pensionsopsparing, og efter lidt tid har systemet fundet 3, 4, måske 5 pensionsordninger i forskellige selskaber frem.

Du genkender kun den, der er din nuværende pensionsordning, og som du betaler ind til hver måned. Resten er ordninger, som du tidligere har betalt ind til via tidligere arbejdssteder.

Beløbene på pensionsordningerne varierer sandsynligvis, men fælles for dem alle er, at du hvert år betaler et administrationsgebyr for at have dem stående i det pågældende pensionsselskab – også selvom du ikke indbetaler til ordningen længere.

 

Mange penge gemt i ’hvilende’ pensionsordninger

Konkurrencerådet vurderer, at danskerne i 2019 har omkring 500 mia. kroner stående på såkaldte hvilende pensionsordninger. Det omfatter typisk den pensionsordning, der står ’tilbage’, når man skifter job og får en ny arbejdsgiver, hvor du indbetaler din firmapension til et andet pensionsselskab. Det er ikke altid, at man er opmærksom på at få den tidligere pension med over, og derfor overgår den til at blive en ’hvilende pensionsordning’. De indbetalte penge er naturligvis ikke tabt, men når der ikke indbetales til ordningen længere, bliver væksten kun det afkast, der opnås med det eksisterende beløb fratrukket udgifterne til administrationsomkostninger.

 

Spar og tjen på samme tid

Gennem et langt arbejdsliv kan det godt blive til en del jobskifter, og derfor kan det være relevant, at tjekke hvor mange pensionsselskaber man er kunde hos. Ulempen ved at have pensionsordninger i flere selskaber er, at det kan være dyrere end hvis du samler dine ordninger. Det kan løbe op i mange penge.

Samtidig har du måske heller ikke overblik over hvordan ordningerne er investeret og om de er investeret. Du mister derfor potentielt både afkast samtidig med at du har en højere omkostning.

Ved at samle pensionsordningerne i én ordning kan du mindske dine administrationsomkostninger, hvilket naturligvis kan være attraktivt. Du skal dog være opmærksom på, om der er fordelagtige forhold i nogle af pensionsordningerne, der forsvinder, hvis man opsiger disse ordninger og lægger dem over i en anden pensionsordning.

 

Sådan gør du

Du kan ikke slå ordningerne sammen selv, så hvis du er i en situation, hvor du ønsker at få samlet flere af dine pensionsordninger, der er indbetalt via din arbejdsgiver, kan du tage fat i dit nuværende pensionsselskab og få deres hjælp. Hvis du selv har oprettet en pensionsopsparing, enten som kapital-, rate-, eller alderspension i din bank, kan banken også ofte hjælpe dig med at slå disse pensioner sammen. F.eks. i forbindelse med et bankskifte.

Får du nok ud af dine penge?

Få mest muligt ud af din opsparing. Sammenlign bankers renter på opsparing her – gratis.

Sammenlign opsparing her

Om forfatteren Redaktionen

Så gammel skal du blive før livrenten bedst betaler sig

Læs artiklen
Så gammel skal du blive før livrenten bedst betaler sig