Renten i dag – juli 2018

Renten i dag – juli 2018

Inflation er den langtløbende fastforrentede obligations værste fjende – den udhuler værdien af afkastet. Inflation kommer typisk med vækst og stigende lønninger, men når Trump og Kina optrapper en handelskrig, bliver verden nervøs, væksten stopper måske op, og dermed kommer inflationen længere væk.

Skrevet af mybanker

Når den europæiske centralbank samtidig annoncerer at de vil gå meget forsigtigt frem med hensyn til renter og pengepolitik, har vi det meste af forklaringen på at renten stadig er lav.

 

Kongetallet fra USA

Et af de økonomiske nøgletal der i dansk presse ofte udråbes til ”Kongetallet fra USA” er ”Nonfarm Payroll”. Tallet dækker over antallet af nye job i USA med undtagelse af landbrug, selvstændige, nonprofit organisationer, militær og efterretningstjenester. Tallet offentliggøres den første fredag i hver måned og ligger for tiden på omkring 200.000 personer. Tallet har været positivt uafbrudt siden oktober 2010.

 

200.000 nye job kan lyde af meget, men de første 140.000 nye job går til at følge med befolkningstilvæksten der er ca. 1% om året. De næste 20.000 er besat fordi en større andel af befolkningen er på arbejdsmarkedet, og det er derfor kun de sidste 40.000 der har presset arbejdsløsheden ned fra 4,3 til 4,0%.

 

Der er således OK gang i USA, og den Amerikanske Centralbank (FED) har også hævet renten fra næsten 0 under finanskrisen til nu mellem 1,75 og 2,00%. På samme tid er den lange rente ikke steget nær så meget. 2-årige amerikanske statsobligationer giver 2,58% i rente, 10-årige kun 2,84% og 30-årige kun 2,94%. Man skal have en ganske sikker forventning til en lav inflation hvis man er villig til at købe obligationer, der er 28 år længere blot for at få 0,36 procentpoint mere i rente. Kurstabet ved en rentestigning er rigtig mange gange større på en 30-årig obligation end på en 2-årig obligation.

 

Denne ”flade rentekurve” (lille forskel mellem kort og lang rente) har fået folk til at spekulere på om dette er et varsel om en fremtidig recession. Det ville i det mindste forklare, hvorfor nogen tør satse på 30-årige obligationer med så lille merrente.

 

Renten i Danmark

Tættere på Danmark er renten faldet på baggrund af den seneste tids trusler om handelskrig, kaos i Britisk exit fra EU m.m. Med til billedet hører også at Italien har valgt en regering der ikke har store forventninger til i de finansielle markeder, og endelig har ECB været meget forsigtige i deres udmeldinger om, hvor og hvordan pengepolitikken og renten skal strammes henholdsvis hæves.

 

I Danmark har renten på 30-årige danske realkreditlån igen været nede omkring all time low, og for tiden kan man få finansieret sit hus til en fast rente på ca. 2,00%, en rente der vel at mærke er fast i 30 år.

 

De fleste analytikeres forventning er stadig at renten skal stige det næste halvandet år, men nu fra et lavere udgangspunkt end for tre måneder siden. 10-årige danske statsobligationer forventes at stige med 0,6 procentpoint i rente, hvilket vil koste ejerne ca. 5 kurspoint.

 

Oversat til realkreditlån betyder det at der stadig er meget tæt løb mellem Flexlån og fastforrentede lån, når man skal vurdere hvad der er billigst, og man samtidig indregner reduktion i restgælden på det fastforrentede realkreditlån når/hvis renten stiger.

 

Nedenfor er en tabel med de seneste forventninger til renten i Danmark og Tyskland.

Forventninger
til renten
d.d. Q3 18 Q4 18 Q1 19 Q2 19 Q3 19 Q4 19 Kilde
Dansk 2 års stat

-0,59

-0,60

-0,45

-0,30

-0,05

Nykredit
Dansk 10 års stat

0,43

0,55

0,65

0,85

1,05

Nykredit
3 md. Cibor

-0,30

-0,25

-0,20

-0,2

-0,15

Nykredit
Tysk 2 års stat

-0,65

-0,50

-0,40

-0,2

-0,20

-0,13

0,10

Gns. af +5
banker
Tysk 10 års stat

0,33

0,61

0,80

0,97

1,07

1,10

1,26

Gns. af +5
banker
3 md- Euribor

-0,32

-0,32

-0,30

-0,25

-0,19

-0,04

0,10

Gns. af +5
banker
ECB refi

0,00

0,00

0,00

0,00

0,00

0,05

0,15

Gns. af +5
banker

 

Sammenlign realkreditlån

Se om du kan få et billigere realkreditlån og lavere bidragssatser.

Få tilbud på realkreditlån

Om forfatteren mybanker

Ny regel gør ydelsen på drømmehuset unødigt høj

Læs artiklen
boligkøb
billigere boliglån 12. december 2018 Realkredit: Er det nu, du skal omlægge dit lån? Har du en bank, der fortjener dig 21. august 2018 Har du en bank, der fortjener dig? Hvad betyder differencerente 22. maj 2018 Hvad betyder differencerente?