Opsparing: Hvilken bank giver mig den bedste indlånsrente 2019

Opsparing: Hvilken bank giver mig den bedste indlånsrente 2019?

Det er ikke svært at finde frem til den bank, der tilbyder den bedste indlånsrente 2019. Den finder man i toppen af sammenligningslisten på Mybankers hjemmeside. Det er til gengæld svært at finde en rentesats, der overgår inflationen.

Skrevet af Ulrik Marschall

Inflationen i Danmark er omkring 0,7% (december 2018), og selvom det er en del under gennemsnittet for EU (1,7%), så ligger det over det renteniveau, som bankerne tilbyder for en standard løn- eller budgetkonto.

Det betyder reelt, at hvis man har penge stående på en sådan konto, så bliver værdien af beløbet mindre og mindre værd jo længere det står på kontoen. Med andre ord stiger priserne i samfundet hurtigere end beløbet på din konto, og du kan derfor købe færre varer for dem jo længere du venter med at hæve pengene fra kontoen.

 

Hvor får man den bedste indlånsrente 2019?

Med så lave renter er interessen stor for at finde et sted, hvor man kan finde en bedre forrentning af sin opsparing uden at skulle løbe en større risiko. Som markedet er lige nu, er det næsten ikke muligt at finde en rente, der er højere end inflationsniveauet uden, at der følger specielle forpligtelser eller begrænsninger med. Det kan f.eks. være:

  • at man skal binde sine penge i en periode,
  • at man kun kan sætte et begrænset beløb ind på de favorable vilkår eller
  • at man skal flytte hele sin bankforretning over til den pågældende bank.

Hvis man er klar til dette, kan man opnå en forrentning på lige under 1%, hvilket er over inflationsniveauet, men stadig langt fra tidligere tiders vækstrater. Ønsker man muligheden for højere forrentning, skal man også være indstillet på at øge sin risiko. Det kan man gøre ved at vende sig mod de forskellige muligheder for at investere i aktier, ETF’er (Exchange-Traded Funds), investeringsforeninger og eventuelt bruge en investeringsapp.

Når væksten på ens opsparing er så begrænset, kan det give god mening at undersøge, hvad man betaler i gebyrer i sin nuværende bank. Er man interesseret i at bruge en investeringsapp, skal man også være opmærksom på at tjekke omkostningerne først.

Får du nok ud af dine penge?

Få mest muligt ud af din opsparing –
Sammenlign bankers renter på opsparing her helt gratis.

Sammenlign opsparing

Om forfatteren Ulrik Marschall

Ulrik er kommunikationschef i Mybanker. Forsøger dagligt at gøre komplicerede emner indenfor privatøkonomi lettere at forstå.

Æder inflationen din opsparing?

Læs artiklen
Æder inflationen din opsparing
Hold øje med omkostningerne på din opsparing 14. marts 2018 Hold øje med omkostningerne på din opsparing Hvilken bank giver mig den bedste indlånsrente 2018 14. februar 2018 Hvilken bank giver mig den bedste indlånsrente 2018? Sådan får du den bedste rente på opsparing og lønkonto 12. december 2017 Sådan får du den bedste rente på opsparing og lønkonto