Hvad koster det at låne 2 millioner?

Hvad koster det at låne 2 millioner

Banklån eller realkreditlån

Boliglån tilbydes både som bank- og realkreditlån med eller uden afdrag. På realkreditlån betaler man en lav rente og et bidrag til realkreditinstituttet. På banklån betaler man ikke bidrag – til gengæld er renten typisk lidt højere.

Når du ved om du foretrækker laveste månedlige ydelse eller laveste omkostninger over tid, har du lettere ved at vælge den type lån, som du ønsker:

  • Afdrag, med eller uden
  • Løbetid, kort eller lang
  • Rente, fast eller variabel 

Lån med afdragkort løbetid og variabel rente er den billigste låntype målt på reelle omkostninger til etablering, rente, bidrag og indfrielse. Men ønsker man at kende sine låneudgifter mange år frem i tiden, kan et lån med fast rente være at foretrække. Prisen er lidt højere, men den kan man være villig til at betale for at have mere ro i maven.

 

Afdragsfrie lån er billige her og nu 

Hvad koster det at låne 2 millioner uden afdrag? Den laveste ydelse både før og efter skat opnås med lån uden afdrag og med så lang løbetid som muligt.

Men mens realkreditlån uden afdrag giver naturligt lavere ydelser, er omkostningerne til sådan et lån større end for realkreditlån med afdrag. Lånet koster med andre ord flere penge i det lange løb. Det skyldes blandt andet, at omkostningerne til bidrag er højere for lån uden afdrag samtidig med, at der skal betales bidrag af et større beløb, fordi der ikke afdrages på lånet. Derudover er renten på fastforrentede lån uden afdrag en anelse højere end for fastforrentede lån med afdrag. Samlet set bliver ydelsen (bidrag og rente) altså dyrere end på lån med afdrag.

De 6.133 kroner, som bliver brugt i eksemplet i starten af artiklen, udgør alene ydelsen pr. måned efter skat. På et afdragsfrit lån består ydelsen af rente – og bidrag, hvis det er et realkreditlån – hvilket vil sige, at det er penge, som du ikke ser skyggen af igen. Det er ren og skær udgifter.

 

Se her hvad det koster at bygge nyt hus

Lån med afdrag er billigst over tid

Har du til gengæld råd til at afdrage på dit lån, kan du ende med et billigere lån på sigt. Vælger du at låne 2 millioner kroner som et lån med afdrag, koster det billigste af slagsen for tiden (29. september 2023) 8.599 kroner pr. måned efter skat det første år. Lånet tilbydes i Danske Bank og hedder Danske Bolig Fri.
En del af de 8.599 kroner er altså afdrag. Da afdrag er ikke en omkostning, flytter man faktisk sine egne penge fra indestående i banken til friværdi i boligen. Det kan ses som en opsparing, men dog tvungen opsparing – pengene forsvinder fra kontoen hver måned for så at lagre sig i dine mursten.

 

Lav ydelse nu eller lavere gæld om 10 år

Når du sammenligner lånemuligheder, skal du derfor både kigge på ydelse og afdrag. Prisen afhænger nemlig af flere parametre. Du skal beslutte, om du går efter at skulle betale så få penge som muligt pr. måned her og nu og udskyde tilbagebetalingen, eller om du har råd til at se fremad og samlet set have flere penge til rådighed om 10 år.

Vælger du lån med afdrag, er den månedlige ydelse højere fordi du afdrager på lånet. Til gengæld bliver gælden gradvist mindre.

 

Se hvor du kan få det billigste realkreditlån 2023 her

 

6.133 kroner er ikke en fast pris

I tilfældet hvor der betales 6.133 kroner om måneden, er der tale om et 30-årigt F5-lån i Totalkredit, hvor renten reguleres hver femte år. Da renten ikke er fast i hele lånets løbetid, vil prisen højst sandsynligt ændre sig, når renten skal genforhandles hvert femte år. Det er derfor ikke sikkert, at dette lån fortsat vil være det billigste, fordi der findes lån, hvor reguleringen sker to gange årligt.

Har du den bedste bank?

Gør som 300.000+ danskere. Indhent tilbud fra banker og se om du kan opnå besparelser eller mere fordelagtige vilkår på dit bankengagement.

Få gratis tilbud her