Kontanter gør stadig nogle betalinger lettere

Selvom udviklingen går stærkt, er det endnu ikke i alle lande og på alle typer ferier, at det er muligt at gennemføre alle betalinger med kort. Derfor vil den bedste købsoplevelse stadig være at kombinere kontant- og kortbetalinger.

”Afhængig af hvilket land, du rejser til, så er det min erfaring, at det er godt både at have kontanter og kort med, hvis betalingerne skal gå så smidigt som muligt. Kontanterne kan klare de små indkøb, som man gør på stranden, på markedet, i kiosken, i taxaen og lignende, mens kortbetalingerne kan bruges til større køb, som når man handler i supermarkedet, spiser på restaurant, lejer bil og så videre,”

Jesper Ring Jakobsen, Mybankers strategichef

Tag Visa/Dankort eller betalingskort med på ferie

Brugen af kreditkort er så udbredt i Danmark, at det efterhånden er sjældent, at du står mellem valget om kort eller kontanter. Det er blevet nemt og hurtigt at betale med kort, og det er derfor naturligt, at de fleste danskere tager deres betalingsvaner med, når de drager på ferie i udlandet. Du skal dog være opmærksom på, at bankerne opkræver et valutagebyr, når du betaler med kort i udlandet. Beløbet afhænger af, hvilken type betalingskort du har. Derfor bør du undersøge hos din bank, hvad det koster for at sikre, at du har det bedste betalingskort til udlandet.

Hvis du primært betaler med betalingskort, er det ligeledes vigtigt at være opmærksom på de beløbsgrænser, som er sat op på kortet. Det betyder, at hvis du bruger Visa/Dankort i udlandet, kan du maksimalt hæve 4.000 kroner om dagen, og at loftet er 25.000 kroner på 7 dage – herunder hører både kontanthævninger og betalinger i butikker og lignende.
Mange danskere vælger derfor at tage flere betalingskort med, dels for at fordele betalingerne og dels for at have en back-up, hvis man skulle miste det ene kort. Beløbsgrænserne bestemmes af hver enkelt pengeinstitut, og det kan derfor godt være, at beløbsgrænsen er lavere i din egen bank.

 

Valutakurstillæg 

Når du betaler med kort i udlandet, opkræves der et valutakurstillæg. Dette tillæg varierer fra bank til bank. Det er generelt dyrere at betale i udenlandske valuta fra Europa/EØS-landene. Tillægget udgør en procentsats og påføres den pågældende valutakurs. 

Holder du eksempelvis ferie i et land inden for Europa, hvor der benyttes euro med en kurs på 1€=7,45 kr., vil du give 7,45*(1+0,015) =7,56kr pr. euro, hvis du brugte Visa og var kunde i en bank med et valutakurstillæg på 1,50%.

Nedenunder kan du se en oversigt over forskellige bankers valutakurstillæg, samt forskellen mellem Visa og MasterCard.

BankValutakurstillæg indenfor EU - VisaValutakurstillæg indenfor EU - Master Card Udenfor Europa VisaUdenfor Europa Mastercard
Andelskassen1%1,17%1,50%*2,40%
Arbejdernes Landsbank1%1%1,5%1,5%
Danske Bank0%0%1,50%1,50%
Djursland Bank1%1%1,50%1,50%
Ekspresbank2%2%2%2%
Fynske Bank1%1%1,50%1,50%
Frøs Sparekasse1%1%1,50%1,50%
Jyske Bank1,50%1,5%
Lollands Bank1%1,16%1,50%2,07%
Lunar Bank**1%-1%-
Lån & Spar Bank1%1%1,50%1,50%
Middelfart Sparekasse1,50%1,50%2%2%
Møns Bank***-1,69%-2,23%
Nordea1%1%1,50%1,50%
Nordfyns Bank1%1%1,50%1,50%
Nykredit Bank1%1,17%1,50%1,99%
Ringkjøbing Landbobank1%1%1,50%1,50%
Skjern Bank1%1%1,50%1,50%
Sparekassen Danmark1%1%1,5%1,5%
Sparekassen Kronjylland1%1,50%1,50%2%
Sparekassen Sjælland-Fyn1%1,17%1,5%1,95%
Sparekassen Thy1%1,50%1,50%2%
Spar Nord Bank1%1%1,50%1,50%
Sydbank1,50%1,67%2%2,90%
Vestjysk Bank1%1%1,5%1,5%

* Dog med undtagelserne AED 2,25%, IRN 3,25%, MXN 3,00%, TRY 1,50% og ZAR 2,25%

** Lunar tilbyder udelukkende Visakort

*** Møns Bank har ikke oplyst valutakurstillæget for Visa Dankort

 

Husk at betale i lokal valuta i udlandet

Flere og flere butikker i udlandet tilbyder muligheden for at du kan betale i egen valuta. Det vil sige, at du får beløbet for sine indkøb i danske kroner. Det skal du undgå, da det er meget dyrere. Selvom det kan være dejligt at få præsenteret beløbet for dit indkøb i danske kroner, er denne løsning en del dyrere end, hvis du vælger at betale i lokal valuta. I forbindelse med betalinger i udlandet, vil kunden nogle gange få anført prisen i danske kroner. I disse tilfælde skal du altså foretage et aktivt valg og ændre betalingen til lokal valuta for at undgå den dyrere betalingsmetode.

 

Hæv kontanter på rejsemålet

Skal du hæve penge på forhånd hjemme i Danmark, eller vente til du er fremme ved feriedestinationen? Bankerne kræver et valutatillæg, når du bruger dit kort til at hæve kontanter i udlandet. Ifølge Mybankers beregninger, er det oftest billigst at hæve kontanter, når du når frem til feriedestinationen fremfor at hæve hjemmefra i banken. Der kan nemlig være et ekstra gebyr ved at hæve udenlandsk valuta i egen bank, hvilket især gælder andre valutaer end euro. I nogle tilfælde kan det dog godt betale sig, hvis du er tilknyttet en form for ’fordelsprogram’ i din bank. Derfor bør du undersøge størrelsen på hævegebyret før, du tager på ferie.

 

Hvilket betalingskort er det bedste på ferie?

Her kan du se totalprisen for at bruge kort eller kontanter, herunder prisen for at hæve/betale 200 euro fordelt på forskellige vekseltyper. Prisspændet tager udgangspunkt i priser fra de syv største banker i Danmark. Prisen for Visa/Dankort samt Mastercard er ved brug i butik og ved hævning af kontanter i Danmark og i Eurozonen.

 

Kurserne er fra juni 2023 (EUR 745,0343)  og baserer sig på priser fra Danske Bank, Nordea, Sydbank, Jyske Bank, Spar Nord, Nykredit og Arbejdernes Landsbank.

Det betaler du for 200 EuroFraTil
Køb for 200 Euro med Visa/Dankort1.4901512
Køb for 200 Euro med Mastercard1.4901.520
Hævning af 200 Euro i egen automat (basis program)1.4901.540
Hævning af 200 Euro i egen automat (fordelsprogram)1.4901.496
Hævning af 200 Euro i udenlandsk automat (VISA)*1.4901.530
Hævning af 200 Euro i udenlandsk automat (Mastercard)*1.5131.540

*Plus eventuelt lokalt gebyr

 

Alternativer til de traditionelle banker

Derudover findes der alternativer til de traditionelle danske banker, som specialiserer sig i kortbetalinger og overførsler til udlandet. Hos Revolut Bank kan du få et gratis kort, hvor vekselkursen svarer til den reelle kurs, og hvor der ikke er nogen gebyrer ved kortbetaling. Foretager du et køb på 200 euro i udlandet, vil der altså blive trukket 1.491 kr. på din konto helt uden gebyrer.

 

Hvad gør du med overskydende rejsevaluta?

Har du udenlandske kontanter tilbage efter ferien, skal du være opmærksom på, at rigtig mange banker ikke længere veksler udenlandsk valuta tilbage til kroner. Har du anden valuta end euro, er det især svært at få vekslet pengene.

Jyske Bank har særlige betalingsautomater, der dog kun tager imod euro. I Nordea kan du kun veksle til andet end euro i seks af deres filialer i Danmark.
Et alternativ er vekselbureauer, som du blandt andet ofte finder i lufthavne. Du skal dog være opmærksom på vekselkursen samt gebyret for at få vekslet dine valuta til kroner. Herved sikrer du, at det kan betale sig at få pengene vekslet.

Du kan også vælge at gemme de overskydende kontanter til næste ferie. En anden mulighed er at give eller sælge dem til nogle bekendte.