 | Nyhedsbrev 15. maj 2007 (Mybanker.dk A/S, Copyright ©) |
|
Indholdsfortegnelse
- Kontonummerportabilitet
- De små forskelle tæller
- Mere information på Mybanker.dk
1. Kontonummerportabilitet
- Føj for et langt ord, men det dækker nu over en udmærket idé, som vi vil vende tilbage til lige om lidt.
Den 12. april var det syv år siden at Mybanker.dk så dagens lys. Det var med slet skjult stolthed at vi fejrede os selv med lagkage i vores kontorer i Amaliegade i København. I syv år har Mybanker.dk arbejdet for at levere korrekte og relevante oplysninger om bankernes priser. De første par år var ingen dans på roser – hverken arbejdsmæssigt eller økonomisk. Langt de fleste banker var ikke interesserede i, at der kom fokus på deres priser og mange gjorde alt hvad de kunne, for at stikke en kæp i hjulet på os. Langsomt ændrede bankerne holdning og selvom vi langt fra er elsket af hele branchen i dag, har bankerne lært at leve med, at vi findes.
Vi mener selv, at vi har gjort en forskel til gavn for konkurrencen mellem bankerne og til gavn for alle de brugere der i årenes løb har benyttet vores prisoplysninger til at finde den bank, der havde de produkter, som var rigtige for de pågældende personer.
Selvom de fleste husstande kan spare tusindvis af kroner om året ved at gennemgå deres økonomi og skifte bank er det alligevel relativt få personer der gør det – hvilket bringer os tilbage til ordet kontonummerportabilitet.
For skønt det ikke er vanskeligt at skifte bank, er der dog en række små irritationsmomenter, der skal overvindes. Du skal have nye kontonumre, nye betalingskort med nye PIN-koder, vænne dig til en ny web-bank og til en ny bankrådgiver. De sidste to ting er der nok ikke så meget at gøre ved, men hvorfor er det nødvendigt i vores teknologiske samfund, at skifte kontonummer og betalingskort?
Bankerne vil med stor sandsynlighed nærmest enstemmigt sige, at det ikke kan lade sig gøre, at flytte konto- og registreringsnummer fra en bank til en anden – og det er da meget muligt, at det kommer til at blive en noget kompliceret opgave at løse, men de af os der kan huske lidt tilbage i tid har oplevet tilsvarende argumenter før - nemlig da man begyndte at tale om telefonnummerportabilitet. Da Tele-Danmarks monopol blev brudt, blev alle dem der ønskede en billigere telefonudbyder nødt til at skifte telefonnummer. De nye udbydere på markedet fik tildelt nye nummerserier og det var ikke muligt at bevare sit gamle telefonnummer hvis man skiftede til f.eks. Tele2.
I dag kan man flytte sit telefonnummer med sig – uanset om man flytter adresser eller skifter teleoperatør. Og det samme burde man kunne gøre med sit kontonummer med dertil knyttede betalingskort. Hvis man fra lovgivers side ønsker at der skal være en stor grad af kundemobilitet i banksektoren, skal man udrydde de forhindringer der gør, at folk ikke skifter bank. Og her er et af de væsentligste irritationsmomenter de nye betalingskort.
Derfor vil Mybanker.dk i forlængelse af vores syv års fødselsdag slå et slag for, at der indenfor banksektoren indføres kontonummerportabilitet. Vi har i syv år arbejdet for en øget konkurrence og vi mener, at kontonummerportabilitet er et vigtigt redskab for at øge konkurrencen yderligere.
1. De små forskelle tæller
Selvom det måske ikke lyder af så meget at din bank tager 1 krone hver gang du betaler et girokort via din web-bank, så er det nok alligevel værd, at se lidt nærmere på hvor meget du betaler i gebyr for serviceydelser på din lønkonto. Om ikke andet, så fortæller gebyrniveauet sikkert en historie om bankens øvrige prisniveau.
Mybanker.dk har opstillet en fiktiv person med et årligt forbrug på
• 48 kontanthævninger i eget pengeinstitut • 5 kontanthævninger med VISA/dankort i udlandet • Homebanking aftale • 1 VISA/dankort • 60 betalte regninger via homebanking • 12 faste overførsler til konto i andet pengeinstitut
Gebyrsummen er udregnet for nedenstående banker og der er beregnet en årlig renteindtægt ved et gennemsnitligt indestående på 10.000 kr.
| Bank |
Segment
|
Gebyrsum
|
Renteindtægt
|
årlig sum
|
| SkandiaBanken |
|
150,00 kr.
|
350,00 kr.
|
200,00 kr.
|
| Nykredit Bank |
|
315,75 kr.
|
354,60 kr.
|
38,85 kr.
|
| Basisbank.dk |
|
450,00 kr.
|
360,00 kr.
|
-90,00 kr.
|
| Jyske Bank |
|
315,00 kr.
|
12,50 kr.
|
-302,50 kr.
|
| Danske Bank |
Danske Privat |
348,00 kr.
|
12,50 kr.
|
-335,50 kr.
|
| Lån & Spar Bank |
|
372,00 kr.
|
12,50 kr.
|
-359,50 kr.
|
| Danske Bank |
Danske Ekstra |
450,00 kr.
|
62,50 kr.
|
-387,50 kr.
|
| Nordea |
Fordel+
|
469,00 kr.
|
18,50 kr.
|
-450,50 kr.
|
| Nordea |
Fordel |
494,00 kr.
|
18,50 kr.
|
-475,50 kr.
|
| Nordea |
Basis |
544,00 kr.
|
18,50 kr.
|
-525,50 kr.
|
| Danske Bank |
Danske Plus Privat
|
630,00 kr.
|
62,50 kr.
|
-567,50 kr.
| Alle priser er indsamlet 2. maj 2007.
Der er, som så ofte før beskrevet, en stor variation i gebyrernes størrelser, men det rigtigt interessante er, at der nu også for alvor er stor forskel på den tilbudte indlånsrente.
Du kan selv lave andre kombinationsmuligheder på vores hjemmeside.
1. Mere information på Mybanker.dk
I forbindelse med vores syv års fødselsdag har vi ændret en række detaljer på Mybanker.dk og tilføjet nye funktionaliteter.
Grafisk fremstilling
Når du går ind på en af vores sammenligningslister, ser du nu som udgangspunkt, de årlige omkostninger i procent (ÅOP) i en grafisk sammenligning. Vi mener, at det giver et bedre og langt mere overskueligt overblik over det pågældende produkts prisspænd. Hvis du foretrækker, at se de mere detaljerede lister - som de har set ud indtil fornyligt - kan du vælge dette i toppen af hver sammenligningsliste.
Mere information
Mybanker.dk indeholder nu endnu flere oplysninger end tidligere. Ved at klikke på den grafiske oversigts markørbjælke ud for et givent pengeinstitut, får du adgang til en udvidet produktbeskrivelse. Her kan du danne dig et overblik over etableringsomkostninger, effektiv rentesats, månedlig brutto- og nettoydelse samt de årlige omkostninger i procent.
Endvidere kan du se hvordan øvrige brugere af Mybanker.dk vurderer det pågældende pengeinstitut ud fra kriterier som prisniveau, netbank og tilfredshed med den personlige rådgivning.
Indekskontrakter
Indekskontrakter på opsparingsbasis har i perioden 1. april 1957 til og med 24. november 1971 kunnet oprettes i danske pengeinstitutter og danske livs- og pensionsforsikringsselskaber. Det har været muligt at oprette op til i alt 6 indekskontrakter pr. person. Kontrakterne giver adgang til en livrente med løbetid på mindst 10 år og kan udbetales fra det fyldte 65. år.
For hver indekskontrakt indbetaler kontohaver et årligt beløb. Udbetalingerne foregår i månedlige ydelser og staten yder et indekstillæg til de månedlige ydelser. Staten fastsætter desuden størrelsen af den variable grundrente, som bruges til at beregne det beløb, som man kan få udbetalt fra pengeinstituttet.
Det er værd at undersøge hvilken rente der gives på indekskontrakter, for den svinger utrolig meget fra pengeinstitut til pengeinstitut. Fra 2,0% som basiskunde i Nordea til 4,5% i Finansbanken og endda 5,0% i Lunde-Kvong Andelskasse hvis kunden er andelshaver. Og den forskel kan betyde adskillige måneder i udbetalingens længde. Hvis du har indekskontrakter, er det derfor værd at undersøge din rente. Du kan frit flytte dine indekskontrakter til et andet pengeinstitut - også selvom de er under udbetaling.
Du kan finde Mybanker.dks sammenligning af indekskontrakter ved at klikke her og ellers på vores hjemmeside.
|
Afmelding af nyhedsbrev
For at afmelde dig fra Mybanker.dk's nyhedsbrev, skal du blot gå ind på www.mybanker.dk, indtaste din e-mail adresse i Nyhedsbrev feltet og trykke Frameld.
Redaktion
Morten Westergaard og Elisabeth Arendt.
Skriv til redaktionen: mw@mybanker.dk
Du kan ikke besvare nyhedsbrevet
Du kan ikke besvare dette nyhedsbrev. Har du kommentarer, spørgsmål mm., så skriv til os på info@mybanker.dk.
Med venlig hilsen
Mybanker.dk A/S
www.mybanker.dk
www.mybanker.biz
|