|
|
Bilag 1 – Standardforudsætninger i skiltningsbekendtgørelsen
|
Lånetype se 1) |
Hovedstol i kr. se 2) |
Løbetid i år |
Afdragsform se 3) |
ÅOP før skat |
ÅOP efter skat* |
|
a) Kontokort |
50.000 |
5 |
Kredit med variabelt lånebeløb |
ÅOP før skat |
ÅOP efter skat* |
|
b) Billån |
200.000 |
7 |
Annuitetslån |
ÅOP før skat |
ÅOP efter skat* |
|
c) Boliglån |
250.000 |
20 |
Annuitetslån |
ÅOP før skat |
ÅOP efter skat* |
|
d) Forbrugslån |
40.000 |
5 |
Annuitetslån |
ÅOP før skat |
ÅOP efter skat* |
|
e) Kontokort |
5.000 |
1 |
Kredit med variabelt lånebeløb |
ÅOP før skat |
ÅOP efter skat* |
|
Sikkerhedsstillelse | |||||
|
a) Kontokort |
Ingen sikkerhedsstillelse. | ||||
|
b) Billån |
Der forudsættes et ny ejerpantebrev (BIL) for hovedstolen og med en udbetalingsprocent på 20 pct. se 4) | ||||
|
c) Boliglån |
Der forudsættes udstedt et nyt ejerpantebrev dækkende det fulde beløb. | ||||
|
d) Forbrugslån |
Ingen sikkerhedsstillelse. | ||||
|
e) Kontokort |
Ingen sikkerhedsstillelse. | ||||
|
|
| ||||
|
|
| ||||
|
*ÅOP efter skat | |||||
|
Som skattesats anvendes satsen for personer med negativ kapitalindkomst i gennemsnitskommune. | |||||
Ad. 1):
Man kan undre sig over, at du på rentetavlen ikke skal kunne se ÅOP for en sammenligning af et lille forbrugslån på f.eks. 5.000 kr. over 1 år. Og det er ingen hemmelighed, at jo større lånet er og løbetiden er, jo mindre vil ÅOP som hovedregel være. Men det er nok fordi, pengeinstitutterne ikke skal vise et lille standard-forbrugslånseksempel på f.eks. 5.000 kr. over 1 år. Men havde det været et krav for pengeinstitutterne og også for finansieringsselskaberne, så ville du have set, at mange finansieringsselskabers små lån ville have været billigere end et tilsvarende i et pengeinstitut. Dette da pengeinstitutter gerne har et mindste oprettelsesgebyr. Der er naturligvis afvigelser fra dette.
Hvis der tilbydes kontokort – bogstav a) + e), så er der kun krav om, at der skal vises et enkelt beregningseksempel. D.v.s. enten bogstav a) eller e).
Ad. 2):
Det hedder i øvrigt slet ikke ”hovedstolen” længere. Dette begreb er for lån ifølge kreditaftaleloven i 1990 ændret til ”Det lånte beløb”. Og for kreditter hedder det ”Kreditrammen”. Og det kan da undre, at Forbrugerstyrelsen, som udsteder af skiltningsbkg. (for andre kreditgivere) ikke har styr på de begreber, der anvendes i den finansielle sektor.
Ad. 3):
”Kredit med variabelt lånebeløb” er ikke en afdragsform. En ”kredit med variabelt lånebeløb” er blot en konto, hvor man kan bruge af kreditmaksimum. Ser man for pengeinstitutterne ”standardeksempel-kasse”, så står der for en kassekredit, at afdragsformen er et ”stående lån” og det betyder, at kreditten forfalder på et givet tidspunkt. Det er netop en afdragsform. Og således må långiver lege ”gættekonkurrence” om, hvad afdragsformen skal være på en kassekredit.
Ad 4):
Forretninger (f.eks. bilforretninger), der formidler billån for en bank eller finansieringsselskab vil have ualmindeligt svært ved at skulle bruge en beregningsforudsætning om et bil-ejerpantebrev. Dette da kreditaftalelovens § 21 siger, at det er ulovligt, når der er tale om et trepartsforhold. (Når der er tale om trepartsforhold, så anvender man et ejendomsforbehold i bilen).
I reklamemateriale og på rentetavlen skal finansieringsselskaber skilte med ÅOP på lån og kreditter, som de slet ikke tilbyder.
Det giver anledning til store problemer for finansieringsselskaberne, at de skal bruge standardberegningsforudsætningerne i bilag 1 i skiltningsbkg., når de slet ikke tilbyder lånet eller kreditten på den anførte lånestørrelse og løbetid. Der er ikke mange, der tilbyder f.eks. forbrugslån på 40.000 kr. over 5 år. Alligevel så skal finansieringsselskaberne i deres reklamemateriale (se nedenfor) vise en beregning for et af standardeksemplerne – og de kan bare henvise til bogstavet i reklamen, når de viser ÅOP. Du skal i reklamen dog ikke have oplyst lånestørrelse og løbetiden. Man kan kun have hovedrysten til overs for dette. For det første så er der nok ikke ret mange, der kender standardforudsætningerne for bogstaverne.
Dernæst kan det da forekomme underligt, at et finansieringsselskab skal vise en beregning for et lån eller en kreditstørrelse, som de måske slet ikke tilbyder. Og tankevækkende er det da, at Finanstilsynet ikke har fastsat samme meningsløse regel for pengeinstitutterne.
I Forbrugerombudsmandens vejledning pr. 16. november 2007 til finanseringsselskaber og forretninger, der sælger pengeinstitutters lån og kreditter, kan man læse, at
".......selvom en erhvervsdrivende slet ikke tilbyder kontokort af den størrelse, der er nævnt i bilaget (d.v.s. bilag 1 i skiltningsbekendtgørelsen) litra a) og e) - d.v.s. et kontokort på 5.000 kr. eller 50.000 kr. - skal den erhvevsdrivende af hensyn til sammenlignelighed angive, hvad lånet ville koste i ÅOP, hvis det havde været udbudt med de pågældende beløbsstørrelse, jf. ordlyden i bekendtgørelsens § 4, stk. 1, 1 pkt......."
Vi forstår ikke denne holdning i Forbrugerombudsmandens vejledning, da det synes at være vildledning ifølge markedsføringslovens § 3. Netop da det jo vildleder kunderne, at der skiltes med noget, som slet ikke sælges. Alstå på samme måde, som hvis en forretning skilter med prisen på røde sko, men kun sælger nogen, der er hvide. Og der er finansieringsselskaber, der kun giver små lånestørrelser, som faktisk viser et ÅOP beregningseksempel ved 40.000 kr. over 5 år, selvom denne lånestørrelse slet ikke tilbydes.
Vil du se de ekstakte love
På vores oversigt over forbrugerlove kan du finde diverse love, b.la skiltningsbekendtgørelsen, markedsføringsloven, Forbrugerombudsmandens vejledning til vildledningsforbudet i markedsføringslovens § 3.
![]() |
Annoncering -
Almindelige forretningsbetingelser © 2010 Mybanker.dk A/S. Amaliegade 36, 1256 København K www.mybanker.dk info@mybanker.dk (+45) 70207232
|
![]() |