Lær at forstå bankers og finansieringsselskabers lånetilbud

Oplysning om standard lånetyper og kreditter

Pengeinstitutter og finansieringsselskaber (samt forretninger, der udbyder eller formidler lån og kreditter) skal på deres udlånsrentetavle i ekspeditionslokalet, herunder deres hjemmeside, give oplysninger om en række foruddefinerede (standard) lån og kreditter til privatkunder (med laveste og højeste rentesats i et evt. renteinterval), hvor forudsætningerne er ens for alle ovennævnte långivere. D.v.s.

*) I beregningen af de årlige omkostninger i procent efter skat samt summen af låne- og kreditomkostninger efter skat antages skattesatsen af fradragsberettigede beløb af være på 33,5% (satsen for personer med negativ kapitalindkomst i en gennemsnitskommune i 2008 og 2009).

**) Stående lån = Det betyder, at der ikke betales afdrag i kredittens løbetid, at de kvartalsvise/månedsvise rentetilskrivninger , evt. løbende gebyrer (f.eks kontogebyr) indbetales rettidigt, at kredittens saldo er konstant i løbetiden, og at hele kreditten indfries efter udløb af løbetiden.
 
***) Der er ikke krav om 2 beregningseksempler. Finansieringsselskabet/forretningen skal blot enten vælge at skilte med en beregning på enten 5.000 kr. eller 50.000 kr.  

Dog forstået sådan, at det alene er de "mest almindeligt forekommende udlån", der skal skiltes med. Det har Finanstilsynet og Forbrugerstyrelsen bestemt. Formålet med, at du skal kunne se oplysningerne, er at gøre det muligt for dig at sammenligne (standard) lån og kreditter. Men desværre må långiverne blande alle priser sammen for deres forskellige kundesegmenter (aktionær, almindelige kunder, unge m.v.) i et og samme rentespænd, så reelt vil det ofte slet ikke være muligt at foretage en sammenligning og reelt se, hvad man kan komme til at betale.

Du skal bare ikke kunne se den ”værste”  ÅOP.

Og der er ikke krav om at se den ”værste” ÅOP. Og du skal heller ikke vide, at der kan være en evt. dyrere ÅOP end nævnt på renteskiltet. Det er nemlig sådan, at der kan være omkostninger til f.eks. tilbagebetalingsmåden, f.eks. er der ofte forskel på gebyret for betaling via BetalingsService, konto-til-kontooverførsel og indbetalingskort. Og det er helt OK, at der i beregningen af ÅOP blot er forudsat, at det blot er billigste tilbagebetalingsmåde. Men du skal ikke vide det.

Ser man i et pengeinstitut, så er det ofte sådan, at mange pengeinstitutter har et gebyr for et VISA/Dankort og ikke for dankortet. Hvis man, inden man får kreditten til sin lønkonto, har tilvalgt et Visa/Dankort til lønkontoen, så skal Visa/Dankortet medtages i beregningen af ÅOP. Men i og med, at Finanstilsynet ikke har forudsat noget hævekort/betalingskort i forbindelse med lønkassekreditten, så vil ÅOP jo være lavere end den er faktuelt. Desuden så skal du heller ikke vide, at der ikke er forudsat noget hævekort/betalingskort. Det er for Mybanker.dk urimeligt, for der er pengeinstitutter i mellem, hvor f.eks. Visa/Dankortet er gratis. Og i en sammenligning vil de reelt se dyrere ud. Havde Finanstilsynet bestemt, at der skulle have været forudsat et Visa/Dankort, så ville det have givet et langt mere fair billede af prisen på en lønkassekredit.

Finanstilsynet og Forbrugerstyrelsen har bestemt, at du ikke selv skal kunne sammenligne boligkasse-kreditter, andelsboligkassekreditter, budgetkasse-kreditter, små forbrugslån mm.

For så vidt angår kassekreditten (lånetype a), så kan man for pengeinstitutterne i Finanstilsynets vejledning til prisoplysningsbekendtgørelsen for pengeinstitutter læse, at det er en lønkassekredit, der skal skiltes med. Det betyder, hvis pengeinstituttet følger vejledningen, at du aldrig vil kunne sammenligne en boligkassekredit, budgetkassekredit, andelsboligkredit o.s.v. i pengeinstitutterne, da der ikke er fastsat fælles standardforudsætninger om løbetid, størrelse og sikkerhed. For finansieringsselskaberne vil du heller aldrig kunne sammenligne boligkassekreditter, andelsboligkassekreditter osv.    

Forbrugerstyrelsen har bestemt, at finansieringsselskaberne og forretninger, der udbyder/formidler lån skal skilte med lånetyper, som de ikke tilbyder, men det skal pengeinstitutter ikke

Tilbyder pengeinstituttet eller finansieringsselskab ikke de ovennævnte lån og kreditter, så bør det naturligvis være sådan, at de naturligvis ikke skal skilte med dem. For ellers svarer det til, at en forretning, der sælger sko skal skilte med prisen på en liter mælk. Men i forbindelse med, at Forbrugerstyrelsen har udstedt skiltningsbekendtgørelsen (for andre kreditgivere) pr. 1. maj 2007, så har Forbrugerombudsmanden efter sigende (ifølge flere finansieringsselskaber, der har været til møde med ham primo maj 2007) pålagt finansieringsselskaberne at skilte med lånetypeeksemplerne, selvom de ikke tilbyder dem. F.eks. er der mange finansieringsselskaber, der slet ikke tilbyder forbrugslån på 40.000 kr. over 5 år. Mange tilbyder kun forbrugslån på max. 20.000 kr.  Og i og med, at Forbrugerstyrelsen har lagt sig op af regelsættet for pengeinstitutterne, da de skulle udstede deres skiltningsbekendtgørelse for de andre kreditgivere, så skulle man tro, at pengeinstitutterne alt andet lige har den samme mærkværdige regel. Men det har de ikke. Men det er ret besynderligt, at fortolkningen ikke er ens, da ordlyden i for pengeinstitutter (i prisoplysningsbekendtgørelsen) og finansieringsselskaber (i skiltningsbekendtgørelsen) er nærmest identisk på dette område.

Sammenlign bankernes og finansieringsselskabernes priser på Mybanker.dk's lister

Mybanker.dk gør det nemt for dig. Vi har så at sige rykket pengeinstitutternes og finansieringsselskabernes priser ind på nettet. Dette så du hurtigt får et overblik.

Pengeinstitutter: Klik hér.

Finansieringsselskaber (hurtiglån og hurtig-kreditter): Klik hér