Dette emne
Vestjysk bank - sikker bank?

Vestjysk bank - sikker bank?

24-09-2008 22:10
Larry
Hej alle,

Jeg har en højrentekonto hos Vestjysk Bank, hvor pengene er bundet i 2 år. Er vi enig om at hvis banken krakker, så er jeg dækket op til DKK 300.000,oo?
Da jeg har lidt mere indestående, er jeg lidt nervøs, da banken nu tilbyder alle kunder op til næsten 6% rente...dette kan vel tyde på at banken har svært ved at låne penge andre steder. Ville i trække pengene ud?
Ser frem til at høre fra jer.
25-09-2008 09:49
Gode råd
Hej Larry

Det er et udtryk for at banken skal betale mere for at låne i andre banker - dette er selvfølgelig et udtryk for at andre banker er utrykke ved banken ;o/

Du mister nok ikke en krine da andre banker sandsynligvis vil overtage den hvis den kommer i problemer - SANDSYNLIGVIS.....

Det kan selvfølgelig også være at de andre banker snart vil gøre et eksempel og lade nogle gå konkurs....?
25-09-2008 10:10
General Prier
Bortset fra Vestjyskbank ikke er eksponerede mod ejendomssektoren som Roskilde Bank var/er, er det nøjagtigt de samme røde advarselslamper der blinker for vestjysk bank.

Banken er for mig at se en oplagt kandidat til at miste selvstændigheden.
1. Banken har et kæmpe indlånsunderskud (man udlåner 170 kr for hvergang kunderne indsætter 100 kr).
2. Man har kritisk lav egenkapital i forhold til sit udlån.
3. Likviditet og solvens er ikke imponerende.

Afhængigt af hvor meget banken skal ud og refinansiere på kapitalmarkederne resten af dette år og i 2009, vil fastfrysningen af interbankmarkedet kunne føre til at banken mister sin selvstændighed.

Når det så er sagt, så tror jeg som sådan banken har en acceptabelt bonitet i udlånet (dvs. lånene er givet på et fornuftigt grundlag, men man har bare givet for mange af dem). Derfor er det mest sandsynlige, at banken kan overtages af en anden bank, og at indskyderne ikke mister penge. Taberne bliver udelukkende aktionærerne, hvis banken går ned.