Tid til at droppe korte obligationer

Sidst redigéret: 08. december 2016
Tid til at droppe korte obligationer
Ideen med investeringsforeninger er, at man samlet kan spare omkostninger, og samtidig får man professionelle til at investere ens penge. Spørgsmålet er, om dette også fungerer med de meget lave renter, vi har i dag? Kan de professionelle gøre en forskel? Og hvad med omkostningerne? Hvor kan man bedst investere sikkert i dagens marked?

 

Alle de store banker er ”knyttet” til en investeringsforening, og de har alle en afdeling for korte obligationer. Nedenstående eksempler vil derfor gælde for andre tilsvarende foreninger/afdelinger.

 

Ikke meget at hente

Individuel investering i sikre korte obligationer var i gamle dage god latin, men i dag er der ikke meget at hente. En realkreditobligation fra Realkredit Danmark med udløb om tre år betaler for tiden kun 0,02 procent i rente, og medregnet kurtage vil man decideret tabe penge ved at investere i disse.

 

Danske Invest afdeling for korte obligationer gav i 2015 et afkast på 0,02 procent, og i 2016 er det årlige afkast frem til 31. maj på 1,38 procent. For Sydinvest er de samme tal henholdsvis 0,35 procent og 0,66 procent. En del af afkastet i 2016 er kommet på grund af kursgevinster, fordi renten og kreditspread endnu engang er faldet. Men investeringsforeninger kan ikke ”ophæve naturlovene”, og en del af afkastet kommer derfor også, fordi investeringsforeninger tager mere risiko, end den der er forbundet med investering i de ovenfor nævnte 0,02 procent for en treårig obligation.

 

Afkast med risiko

I Danske Invest er 4,6 procent af kapitalen således investeret i en obligation udstedt af den Amerikanske bank Citigroup. Citigroup har en rating på BBB+, hvilket er syv trin lavere end den AAA-rating, som ovennævnte Realkredit Danmark obligation har.

 

I Sydinvest er 4,24 procent af kapitalen investeret i en Nykredit obligation med variabel rente, der løber til 2026. Renten er kort, men den lange løbetid indebærer alt andet lige en kreditspread-risiko.

 

Nordea Invest afdeling for korte obligationer har 4,74 procent af kapitalen investeret i en tre-procent Nykreditobligation med udløb i 2047. Tre procent er en høj rente, og obligationen handler derfor over kurs 100, men fordi renten er så lav, er der stor risiko for at obligationen bliver indfriet før tid, og at der dermed realiseres et kurstab. Et kurstab vil også opstå, hvis renten begynder at stige.

 

Når man samtidig tænker på, at investeringsforeninger typisk tager 0,3 til 0,4 procent af kapitalen i administrationsomkostning, er det tydeligt at et afkast højere end ovennævnte Realkredit Danmark obligation ikke kommer uden risiko.

 

Bankindskud som alternativ

Hvis man ”kun” skal investere et beløb, der kan dækkes af indskydergarantifonden, er det derfor oplagt at se på bankindskud. En konto uden binding, men med 31 dages opsigelse, i Santander Consumer Bank giver for tiden 0,8 procent i rente. Hvis man maksimalt har 745.000 kroner stående, garanterer den danske stat for indskuddet, så uanset hvilken bank man sætter pengene i, får man via den danske statsgaranti, faktisk en AAA -rating, som under ti lande i verden kan prale af.

 

Sammenlign selv renter på opsparingskonti her.

 

Sidst redigéret: 08. december 2016
1 kommentar
RWSMIR
01. august kl. 12:09
Hej Peter. Gode pointer. Omkostningerne er endda højere, end du nævner i artiklen, da investeringsforeningerne også handler en masse obligationer i løbet af året. Her er forskel på købs- og salgspriser på obligationerne en "skjult" omkostning, der gør de danske obligationsafdelinger endnu mere uinteressante - for investor.
Del dine erfaringer eller spørg Mybankers tusinder af brugere til råds her. Kommentarerne er til brug for Mybankers brugere og besvares ikke af Mybanker eller artiklens forfatter.
Har du læst Mybanker.dk's generelle debatregler?