Sådan får du råd til en fed pensionisttilværelse

Sidst redigéret: 08. december 2016
Sådan får du råd til en fed pensionisttilværelse
Hvordan sikrer man sig bedst penge til sin pension, hvis man samtidig ønsker at undgå modregning? Og hvornår kan det betale sig at købe et sommerhus? Få svaret her.

 

Forudsætning: Alle beregninger tager udgangspunkt i enlige. Tilsvarende regler gælder for gifte, men beløbsgrænserne er ikke de samme.

 

I sidste nyhedsbrev beskrev vi, at det med de nuværende regler for modregning af ældrecheck, pensionstillæg med mere reelt ikke kan betale sig at indbetale til en traditionel pensionsordning med løbende udbetalinger. Skatten ved udbetaling er som oftest højere, end det fradrag man får ved indbetaling. Det er en dårlig forretning, hvis du betaler topskat ved indbetaling, hvis du ikke betaler topskat er det en decideret underskudsforretning. Skatteprocenten ved en pensionsudbetaling på kun 68.400 kroner om året er 52,45 procent på grund af modregning af ældrecheck. Skatte-/fradrags-procenten uden topskat er cirka 38 procent. Således vil 100 kroner indbetalt på en pensionsordning efter fradrag betyde cirka 62 kroner mindre udbetalt. Udbetalingen af de samme 100 kroner fra pensionsordningen vil efter skat og modregning i ældrecheck kun give 47,55 kroner.

 

Rigtig mange er omfattet af en kollektiv pensionsordning via deres arbejde og kan derfor ikke selv bestemme deres pensionsopsparing. Men der er også en del ansatte, der selv kan vælge størrelsen af deres pensionsbidrag, ligesom selvstændige, freelancere og andre også helt selv kan bestemme deres pensionsforhold.

 

Spørgsmålet er så, hvordan man bedst sikrer sig penge til sin pension, hvis man samtidig ønsker at undgå modregning?

 

Sådan undgår du modregning

Modregning i ældrechecken sker, hvis du har indkomst over 19.700 kroner om året og/eller har likvid formue på over 82.600 kroner. Likvid formue kan bestå af indeståender i pengeinstitutter (inklusiv kassekredit), kontanter, obligationer, pantebreve, aktier, andre værdipapirer og nedsparingslån. Se definition af nedsparingslån nederst i artiklen.  

 

Det er væsentligt at bemærke, at fast ejendom, biler og indbo ikke er på listen over ting, der modregnes.

 

Formue har ikke betydning for modregning i tillæg til folkepension, her tæller udelukkende indkomst. Hvis den overstiger 68.400 kroner om året, nedsættes pensionstillægget med 30,90 kroner for hver 100 kroner indkomst.

 

For at undgå modregning er det derfor mest oplagt at spare op til pension ved at afdrage gælden i sin faste ejendom. Man kan i teorien også investere i andre aktiver- som for eksempel aktier - og så sælge disse aktiver, inden man bliver pensioneret og i stedet placere pengene i fast ejendom.

 

Ældrechecken udgør i alt 16.600 kroner om året, mens pensionstillægget udgør 76.788 kroner. Man kan således også anlægge den strategi at ”opgive” ældrechecken og kun satse på at undgå modregning i pensionstillægget. En sådan strategi vil give plads til for eksempel afkast af aktiver indenfor de tilladte 68.400 kroner om året i indkomst inden modregning i pensionstillægget. Samtidig vil ens formue kunne være i aktiver ”efter eget valg”, uden at det udløser modregning. Man skal dog være opmærksom på at undgå aktiver med store løbende udbetalinger, da ens indkomst derved kan blive så høj, at der sker modregning.

 

Udskyd udbetalingstidspunktet

Hvis man allerede har noget pensionsopsparing - for eksempel en ratepension - kan man reducere sin løbende indkomst ved enten at udskyde udbetalingstidspunktet (for personer født efter 1. juli 1960 er det maksimalt 15 år efter folkepensionsalderen - forudsat 10 års udbetalingsperiode), eller ved at forlænge udbetalingsperioden. Pas dog på at du ikke ved denne manøvre afskærer dig fra senere at få ældrecheck, fordi du nu får en lille pension i mange år - og dermed mere modregning. Endelig er det også en mulighed at fortsætte indbetalingen, efter man er blevet pensioneret for på den måde at reducere sin indkomst.

 

Styr på skatten

Fordelen ved pensionsopsparinger er, at de kun beskattes med 15,3 procent, mens frie midler beskattes højere. Aktiegevinster beskattes således med 27 procent op til cirka 50.000 kroner og med 43 procent herover. Gevinsten på fast ejendom, man selv har beboet, er derimod skattefri. Hvis man allerede har planlagt at afdrage gælden i sit hus, kan man eventuelt investere i et sommerhus til eget brug eller til udlejning. Det er også muligt, at man med sin ”pensionsopsparing” på et tidspunkt kan ”opgradere” til et større hus. Et større hus vil dog udløse større boligskatter. Pensionsopsparingen kan for eksempel også bruges til at købe en studiebolig til børnene -  et såkaldt forældrekøb. Her skal man være opmærksom på, at hvis man ikke selv har beboet boligen, er gevinsten ikke skattefri, men man kan jo sælge huset og flytte ind i lejligheden, når børnene er færdige med at studere, og huset er blevet for stort.

 

 

Et konkret eksempel baseret på et pensionsbidrag på brutto 5.000 kr. om måneden i 20 år

Hvis pensionsbidraget indbetales på en pensionsordning, vil der blive indsat 4.600 kroner om måneden efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag. En investering i obligationer antager vi giver 0,2 procent i rente om måneden, hvoraf der betales 15,3 procent i pensionsafkastskat. Efter 20 år vil saldoen på pensionskontoen være 1.393.098 kroner.  Ved udbetaling vil man skulle betale 37,69 procent i skat, og man vil netto få 849.346 kroner ind på kontoen.

 

Får man i stedet de 5.000 kroner udbetalt, vil man få 2.866 ind på kontoen efter arbejdsmarkedsbidrag og 37,69 procent i skat. For dette kan man optage et 20-årigt fastforrentet kreditforeningslån på 845.811 kroner, der vil være fuldt afdraget efter 20 år. Hvis man for pengene afdrager gæld i eget hus, køber sommerhus eller forældrekøb, man selv bebor inden salg, vil man efter de 20 år for eksempel kunne have et gældfrit sommerhus. Hvis vi antager at sommerhuset i perioden er steget med en procent om året, vil værdien om 20 år være 1.032.505 kroner. Da man nu ikke får nogen udbetaling fra sin pension, vil man i stedet få pensionstillæg.  Hvis vi antager, at hele udbetalingen fra pensionen ville have været modregnet i pensionstillæg, vil det give 421.197 kroner i pensionstillæg, der efter skat giver 262.448 kroner ind på kontoen. I alt har man således 1.294.498 kroner til rådighed ved at købe sommerhus og modtage pensionstillæg, modsat 849.346 kroner hvis man får udbetaling fra sin pension men ikke noget pensionstillæg.

 

Gevinsten ved sommerhus frem for pensionstillæg vil således være 445.151 kroner efter skat.

 

I regeringens nylige 2025 plan nævnes det, at der vil gøres noget ved ”samspilsproblemet” i forhold til pensionsopsparingen, men ved redaktionens afslutning er der ikke fremlagt konkrete planer.

 

Nedsparingslån kaldes også at "spise mursten". Begrebet dækker over dét at optage et lån i den friværdi man har i sin faste ejendom, og, i stedet for at bruge pengene på ejendommen, bruge dem til f. eks. forbrug, ny bil, tilskud til pensionen, arveforskud eller andet

 

 

Sidst redigéret: 08. december 2016
2 kommentarer
Ole Knudgaard
05. september kl. 18:30
Det er fint nok med nedsparingslån, men man skal jo med realkreditinstitutionernes skrappe syn på låntagernes tilbagebetalingsevner efter institutionerne har medvirket til finanskrise bare være klar over, at en betydelig del af pensionisterne i eget hus slet ikke kan blive kreditgodkendt til nye lån, fordi deres indkomst er "for lille", desuagtet, at de har levet et helt liv og betalt enhver kroner/ydelse til tiden.
Søren Ølund Friis
06. september kl. 10:14
Er det ikke lidt friskt at medregne muligheden for få udbetalt pensionstillæg efter dagens regler, langt ud i fremtiden? Hvem tror på, at disse tillæg har samme volumen og ikke kun er er for de værdigt trængende om 10-20 år? Og kan vi vide, om ikke også friværdier bliver modregnet til den tid? For mig at se disponerer man i blinde, hvis man medregner offentlige ydelser og skatteregler på lang sigt. Jeg tror, jeg vil gå efter real afkast og fleksibilitet i opsparingen, og så tilpasse efter muligheder, der opstår i 'regelsættet', når man kommer noget tættere på udbetalingsperioden - eller er der noget jeg 'misser'?
Del dine erfaringer eller spørg Mybankers tusinder af brugere til råds her. Kommentarerne er til brug for Mybankers brugere og besvares ikke af Mybanker eller artiklens forfatter.
Har du læst Mybanker.dk's generelle debatregler?