Rentenyt

Sidst redigéret: 30. juni 2016
Rentenyt
Renterne i Europa og USA har siden seneste nyhedsbrev været en smule volatile. De store udsving er sket på valuta og renter i Emerging Markets som for eksempel Tyrkiet. Uroen skyldes til dels at den amerikanske centralbank, som beskrevet i seneste nyhedsbrev, er begyndt at nedtrappe deres månedlige opkøb af obligationer. Dette forventes at reducere mængden af "billige penge" i markedet og den slags skaber ofte uro i de markeder, der er mest afhængige af de billige penge.
Artiklen er fra marts 2014
 
Janet Jellen er tiltrådt som ny chef i den amerikanske centralbank og alle forventer at hun vil fortsætte den linje, som hendes forgænger, Ben Bernanke, har stået for de seneste år. Den amerikanske centralbank har tidligere annonceret, at den først ville begynde at hæve renten, når arbejdsløshedsprocenten var faldet. Arbejdsløsheden er de seneste måneder faldet til lige under 7 % og dette burde således indikere, at en rentehævning er på vej. Hvis man kigger nærmere på, hvad der har fået arbejdsløshedsprocenten til at falde, viser det sig, at en stor del skyldes demografiske forhold. Der er ganske mange der har forladt arbejdsstyrken for at gå på pension og dette får, alt andet lige, procentdelen af arbejdsløse til at falde.
 
Hvis man ser på udviklingen i "non farm payrolls", der viser antal nye job skabt uden for landbruget, har dette tal ligget på, eller under 200.000 om måneden i lang tid og var senest på 175.000. De fleste økonomer anser et tal på mindst 200.000 som nødvendigt for at tilvæksten i arbejdspladser er stor nok til at "opsluge" tilvæksten i befolkningen.
 
Alt tyder derfor på, at den korte rente vil forblive lav en god tid endnu, uanset at arbejdsløsheden falder og økonomien vokser.
Den økonomiske udvikling i Europa går bedre end længe. Det er ikke noget bragende opsving, men meget tyder på at vi har passeret bunden. Dette ville normalt føre til stigende renter, men det ser ud til at det denne gang ikke behøver at være tilfældet. Inflationen i Europa har været faldende de seneste to år og er nu på under én procent. Den lave inflation betyder at selv med en ECB rente på 0,25 %, er den realrente virksomhederne oplever ikke specielt lav.
 
Økonomer har stor fokus på at undgå deflation der kan betyde japanske tilstande, med en lang periode med faldende priser, hvor alle udskyder forbrug så længe som muligt, da alting er billigere i morgen.
 
Deflation behøver ikke kun at være dårligt. Deflation der skabes af billigere varer, faldende energi- og fødevarepriser etc. behøver ikke at medføre faldende forbrug. Som eksempel er priser på fladskærmsfjernsyn faldet konstant de seneste 20 år, men det har ikke akkurat betydet et fald i salget af fladskærmsfjernsyn.
 
Meget tyder på, og ECB siger selv, at inflationen vil være lav i en god tid fremover. Derfor forventes det også, at den korte rente vil være lav i en rum tid endnu, uanset at den økonomiske vækst er stigende.
 
Den lange rente er stadig lavere end i sommeren 2013, men som det ses af nedenstående tabel, er den generelle forventning, at de lange renter kommer til at stige i tiden frem. Det eneste argument mod stigende lange renter er at alle tror det.
 
Nedenfor er en tabel med de seneste forventninger til renten i Danmark og Tyskland.

Sidst redigéret: 30. juni 2016
0 kommentarer
Del dine erfaringer eller spørg Mybankers tusinder af brugere til råds her. Kommentarerne er til brug for Mybankers brugere og besvares ikke af Mybanker eller artiklens forfatter.
Har du læst Mybanker.dk's generelle debatregler?