Pensionsopsparingen betaler sig ikke

Sidst redigéret: 12. september 2016
Pensionsopsparingen betaler sig ikke
I mange tilfælde kan det reelt ikke betale sig at spare op til pension via ordninger såsom ratepension, livrenter eller arbejdsmarkedspensioner. I stedet kan det bedre betale sig at ”spare op i huset” ved at afdrage sine lån. Læs her hvorfor.

 

I 2016 udgør folkepensionens grundbeløb for enlige 72.756 kroner om året før skat. Det kan man ikke leve af, og derfor får folkepensionister også en række andre ydelser – blandt andet pensionstillæg og ældrecheck. Pensionstillægget udgør 76.788 kroner om året før skat, og ældrechecken udgør 16.600 kroner før skat. I alt kan man således nå op på 166.144 kroner om året i folkepension og ældrecheck.

 

Det beløb er dog kun til dem, der ikke selv har en tilstrækkelig stor privat pension og/eller formue. Hvis du har arbejdsindkomst over 60.000 kroner, udbetalinger fra arbejdsmarkedspensioner, individuelle pensioner, underholdsbidrag, erstatninger, anden indkomst ud over folkepensionen, der skal betales skat af, aktieindkomst eller positiv kapitalindkomst, vil der blive modregnet i ældrecheck og pensionstillæg.

 

Drop ratepension og livrenter

I mange tilfælde gør dette, at det reelt ikke kan betale sig at spare op til pension via skattebegunstigede ordninger såsom ratepension, livrenter eller arbejdsmarkedspensioner. I stedet kan det bedre betale sig for eksempel at ”spare op i huset” ved at afdrage sine lån.

 

Hvis din arbejdsindtægt - udover 60.000 kroner inklusiv pensions- og andre indtægter - er over 68.400 kroner, er ældrechecken allerede væk, og her begynder også modregning i pensionstillægget. Modregningen er på 30,9 kroner per 100 kroner indtægt.

 

Marginalskat ved pension

 

Hvis du således ingen indtægt eller formue har, vil du i alt have:

Folkepension              72.756 kroner

Pensionstillæg            76.788 kroner

Ældrecheck                 16.600 kroner

Bosat i Århus kommune og medlem af folkekirken vil dette udløse en samlet skat på 44.232 kroner, så netto har du 121.912 kroner - svarende til en skatteprocent på 26,6 procent.

 

Hvis du har en pensionsindtægt på 68.400 kroner om året, vil ældrechecken være væk, men du har stadig pensionstillæg:

Folkepension              72.756 kroner

Pensionstillæg            76.788 kroner

Indtægt (pension)       68.400 kroner

 

Bosat i Århus kommune og medlem af folkekirken vil dette udløse en samlet skat på 63.511 kroner, så netto har du 154.433 kroner.  Du har således fået 32.521 kroner mere netto ud af en merindtægt på 68.400 kroner.  Det betyder en marginalskat på 52,45 procent. Selvom du har trukket indbetalingen til din pension fra i topskatten på indbetalingstidspunktet, er dette nærmest en nulforretning.

 

Hvis du i stedet har en indtægt der er 100.000 kroner højere, vil du have:

Folkepension                72.756 kroner

Pensionstillæg              45.888 kroner (76.788 - ((168.400 – 68.400) * 0,309))

Indtægt (pension)       168.400 kroner

 

Bosat i Århus kommune og medlem af folkekirken vil dette udløse en samlet skat på 89.511 kroner, så netto har du 197.533 kroner. Du har således fået 43.100 kroner mere netto ud af en merindtægt på 100.000 kroner.  Det betyder en marginalskat på 56,90 procent. Dette er uanset dit fradrag på indbetalingstidspunktet en direkte tabsgivende forretning. Du kommer til at betale mere i marginalskat ved udbetaling, end du maksimalt kunne have opnået i fradrag ved indbetaling.

Hvis du ikke betalte topskat ved indbetaling, er det nærmest en katastrofe.

 

I det ekstreme tilfælde hvor du har en pensionsindtægt, der bringer dig helt op på topskattegrænsen, vil du have:

Folkepension                72.756 kroner

Pensionstillæg                        0 kroner

Indtægt (pension)      394.544 kroner

Bosat i Århus kommune og medlem af folkekirken vil dette udløse en samlet skat på 161.048 kroner, så netto har du 306.252 kroner. Sammenlignet med en indtægt på 68.400 kroner og fuldt pensionstillæg har du fået 151.819 kroner mere netto ud af en merindtægt på 326.144 kroner. Det betyder en marginalskat på 53,45 procent.

Selvom du således maksimere den pensionsindtægt under topskattegrænsen, vil din gennemsnitlige skat af din pensionsindtægt over 68.400 kroner aldrig komme under den nuværende topskat på 51,5 procent + kirkeskat.

 

Afdrag gælden i huset

Uanset om man i dag betaler topskat, bør man nøje overveje hvordan man spare op til pension.

Hvis man i stedet for indbetaling til en pensionsordning for eksempel afdrager gælden i sit hus, vil man på pensionstidspunktet have en tilsvarende højere friværdi. Denne friværdi modregnes ikke i pensionstillæg og ældrecheck. Den høje friværdi kan betyde, at man kan blive i huset og/eller den kan spises ved hjælp af nedsparingslån.

 

På pensionsordninger betaler man kun 15,3 procent pensionsafkastskat af afkast, samtidig med at man kan sætte flere penge ind på pension, end man for eksempel kan afdrage sin gæld med, fordi de ikke først skal beskattes. Men generelt lave renter i verden, et rentefradrag der falder ned til 26,48 procent i 2019 og høje bidragssatser gør, at gevinsten ved den lave pensionsafkastskat ikke er nok til at opveje den høje ”marginalskat”, når der modregnes i pensionstillæg. Ved af afdrage gælden i sit hus reducerer man også sin bidragsomkostning, der for et fastforrentet lån i dag er cirka 0,7 procent. Set i forhold til en 30-årig realkreditobligationsrente, hvor dele af ens pensionsopsparing givetvis er investeret, er det ikke dårligt at spare 0,7 procent i bidrag.

 

Der gælder tilsvarende regler for gifte/samlevende pensionister men med andre satser. Der er ikke i beregningerne taget hensyn til andre offentlige ydelser som for eksempel boligsikring etc.

 

Sidst redigéret: 12. september 2016
14 kommentarer
Anette Thierry
09. august kl. 16:23
Hvad er nedsparingslån?
vagnry
09. august kl. 16:24
Hej Morten

Fin artikel, men jeg synes du burde nævne aldersopsparingen, der jo består af penge man HAR betalt skat af inden indbetalingen, og som man derfor får fuldt ud, uden beskatning/modregning i folkepension mv, ved udbetaling.

For mange, fx selvstændige, der ikke har arbejdsmarkedspension, er det en glimrende ordning!

Generelt er reglerne blevet ændret så hyppigt, at ingen djævel har kunnet forudse hvordan man står ved pensioneringen:-(

Mvh

Vagn Rydeng
Jacob (20)
09. august kl. 16:36
Hej. Fin artikel. Men for mange lønmodtagere har vi jo en tvungen pensionsordning via jobbet og muligheden for at bruge det til afdrag på boligen er vel ikke eksisterende? Vh Jacob
Jan Pedersen (4)
09. august kl. 16:44
I har ikke lavet en udregning på når man er gift.

Man mister nemlig pensionstillægget, når en ægtefælle arbejder, og har en rimelig løn, over 300.000 kr. om året.
Vigø
09. august kl. 17:07
Havde vi kendt de nuværende regler for 25 år siden havde vi aldrig lavet en ratepension. Er nu nærmest til grin fordi vi sparede op som anbefalingen lød dengang. Og ændringerne slutter nok ikke her.
Peter Bartram Hansen
09. august kl. 20:54
Tak for en god artikel, som belyser et seriøst problem. Man fristes næsten til at tro, at politikerne ikke ønsker, at det skal kunne betale sig at spare op til sin alderdom.

Er der i øvrigt ikke fejl i marginalsatserne? Skatten på 26,6% er jo ikke skatten på "sidst tjente krone", men derimod den samlede skat af folkepension + ældrecheck.
Claus Silfverberg
10. august kl. 04:40
Ingen kender fremtiden, så det bedste råd er spredning, dvs lidt af det hele - nedsparing i huset og opsparing i og uden for pensionsordninger. Mvh Claus Silfverberg.
PS Få nogen til at rette grammatiken i artiklen.
Pernillen
10. august kl. 09:21
Synes der herover er spørgsmål, som I bør være rare at svare på, tak
Kim Jensen (11)
10. august kl. 10:02
Det er svært at sige, hvordan verden ser ud, når jeg går på pension omkring år 2046. Måske er der slet ikke noget, der hedder folkepension til den tid. Og hvor stor vil min friværdi være? Tjah, det afhænger jo bl.a. af, hvad potentielle købere kan / vil give for et til den tid umoderne hus (det er bygget i det Herrens år 1986). Jeg håber, der stadig findes folkepension om 30 år. Jeg ser den som et sikkerhedsnet, der kan gribe mig, når jeg ikke længere selv kan tjene til føden, hvis alt andet skulle glippe. Min arbejdsmarkedspension er en forsikring, som dækker, hvis jeg skulle blive uarbejdsdygtig, uanset alder. Den overflod, jeg har, betaler jeg med glæde skat af, for skattekronerne er jo med til at sikre, at mine forældres generation, som gennem hele livet har været med til at opbygge vores trygge, rige og relativt velfungerende danske samfund, kan få en værdig alderdom, og til at jeg selv nogenlunde trygt kan se fremtiden i møde.
KimSand
10. august kl. 16:47
Tænker den her artikel skal sættes sammen med nedsparing når man så når pensionsalderen med mindre man sælger sin faste egendom ? Det har kreditforeningerne og banken bare ikke særligt meget lyst til. Det er umuligt for nogen at låne penge på det tidspunkt, og når man låner penge skal der jo også betales renter og afdrag af lånene så hvordan hænger det sammen ?
SOKKELUND
10. august kl. 17:35
Hej
Mit spørgsmål: hvad hvis man ikke ejer et hus og dermed kan afbetale på sin gæld? Anbefaler I så at man køber et hus?
Venlig hilsen Karin
Tonny (1)
10. august kl. 19:24
Jeg kan ikke se at ATP er medregnet i ovenstående eksempler? Tror stadig at folkepensionen eksistere om 20, 30 og 50 år. Men vi skal nok forberede os på at store dele af pensionstillæggene forsvinder, da flere sparer op i arbejdsmarked pensioner.
Kim Jensen (11)
12. august kl. 10:21
Vi må alle efter bedste formåen bidrage til, at den danske velfærdsstat også fremover kan sikre, at alle gamle kan betale en normal husleje. Dette er for øvrigt også i udlejernes og pengeinstitutternes interesse. At yngre danskere generelt ikke frygter at ende på gaden som gamle, uanset hvad skæbnen måtte bringe, har sikkert også været med til at holde hånden under forbruget, og dermed givet vis været en medvirkende årsag til, at Danmark er kommet relativt smertefrit igennem krisen i forhold til mange andre lande. En folkepension, man kan leve for, hvis alt andet skulle glippe, er således i alles interesse. Hvis man er så heldig, ikke at få behov for tillægspension fra det offentlige, hvad er så problemet helt ærligt? Så har man da ingen grund til at gå og være misundelig på de ældre, der får tillægspension. Man skulle da hellere bruge den tid, man har tilbage, på at glæde sig over det, man har, glæde sig over, at man er så heldig at tilhøre et af verdens lykkeligste folkeslag, og være stolt af det, man har bidraget med til samfundet og verden.
Jm61
13. august kl. 11:22
Hvad nu hvis man ikke har nogen gæld i huset , hvordan skal man så spare op.
Jeg har pension gennem arbejde , pension fra tidligerer arbejdspladser.
Jeg har ratepension , aldersopsparing atp og min kone har stort det samme.
Vi har et hus som kan sælges for 3.700.000.
Vi er 58 og 55 år.
Hvordan kan vi mest muligt uf af disse beløb
Mvh. John Madsen
Del dine erfaringer eller spørg Mybankers tusinder af brugere til råds her. Kommentarerne er til brug for Mybankers brugere og besvares ikke af Mybanker eller artiklens forfatter.
Har du læst Mybanker.dk's generelle debatregler?