Nyt om renteudviklingen

Sidst redigéret: 03. januar 2014
Nyt om renteudviklingen
I denne omgang af "nyt om renter", ser vi igen på renteændringer i både Europa og USA, samt hvad konsekvenser disse ændringer kan have.

Den Europæiske Central Bank (ECB) overraskede de fleste ved den 7. november at annoncere at de sænkede udlånsrenten fra 0,50% til 0,25% med virkning fra den 13. november. ECB holdt derimod indlånsrenten uændret på 0%.
 

Rentenedsættelsen havde en god PR effekt for ECB, men reelt har nedsættelsen marginal betydning. Rentesatserne i pengemarkedet har længe været meget tættere på indlånsrenten på 0% end på udlånsrenten på 0,5% (nu nedsat til 0,25%). Således har EONIA (Euro OverNight Index Average) ligget omkring 0,1% siden juli 2012.
 

I bedste fald kan nedsættelsen af udlånsrenten betyde et fald i volatiliteten i de helt korte renter på pengemarkedet.
 

Signaleffekten er dog ikke gået tabt på markedet, og mange økonomer forventer nu at ECB i løbet af de første 2-5 måneder af 2014 vil introducere yderligere tiltag for at lette tilgang til penge/lån. Der vil specielt blive fokuseret på at tilføre kredit til små og mellemstore virksomheder. Det er en stor bekymring at ellers sunde virksomheder i f.eks. Spanien eller Italien enten ikke har tilgang til kredit, eller hvis de har, må betale markant højere rente end tilsvarende virksomheder i f.eks. Østrig eller Tyskland. Tiltag kan f.eks. være sænkning af indlånsrenten til under 0%, men ligeså sandsynligt er rigelig og billig finansiering til bankerne.
 

Vores forventning til lave korte renter i Europa i længere tid synes derfor endnu engang bekræftet.
 

I USA er der derimod "fornyet" optimisme. Nøgletal for økonomi og arbejdsløshed er generelt positive uden at være euforiske. Arbejdsløsheden i USA er faldende. En del skyldes flere nye job, en del skyldes at den såkaldte "participation rate" (andel i befolkningen der er i arbejdsstyrken) er faldende. Faldet i participation rate skyldes dels at nogen opgiver at finde job, men en stor del skyldes demografisk og strukturel udvikling i samfundet. Dermed kan arbejdsløsheden falde hurtigere end antallet af nye job indikerer. Denne udvikling, kombineret med opgang i nybyggeriet, har betydet at den amerikanske central bank (FED) vil aftrappe (Tapering) sine obligationskøb, der i øjeblikket er på 85 milliarder USD pr. måned. I første omgang aftrappes opkøbene til 75 milliarder USD pr. måned, men de forventes yderligere aftrappet i 2014.
 

Tapering vil/bør betyde stigende lange renter. Den lange rente i USA er også pt. ca. 1,15 procentpoint højere end i Tyskland. Lav vækst og lave korte renter i Europa, kontra stigende renter i USA, kan skabe spændinger i markedet for lange renter i Europa. Spørgsmålet er om udviklingen i lange renter i Europa kan "decouple" fra USA. Der har været talt om "decoupling" ved flere lejligheder de seneste 20 år, men det er aldrig rigtig sket for alvor. Det er derfor ikke utænkeligt at de lange renter i Europa kommer til at stige land tid før de korte renter begynder at stige.
 

I Danmark er forskellen mellem renter på lange statsobligationer og lange realkreditobligationer stadig ganske stor. Forskellen skyldes dels markedsforhold og dels den konverteringsret der er indbygget i fastforrentede realkreditobligationer. Kursfaldet i realkreditobligationer vil i første omgang derfor være mindre på realkreditobligationer end på statsobligationer. Det er derfor meget vanskeligt at time en eventuel omlægning fra Flexlån til fastforrentede lån med det formål at opnå restgældsreduktion ved en rentestigning. På samme måde kan man risikere at blive fanget på mellemhånd med et billigt flexlån samtidig med at den lange rente, og dermed alternativet, stiger i rente.
 

Nedenfor er en tabel med de seneste forventninger til renten i Danmark og Tyskland.

Sidst redigéret: 03. januar 2014
0 kommentarer
Del dine erfaringer eller spørg Mybankers tusinder af brugere til råds her. Kommentarerne er til brug for Mybankers brugere og besvares ikke af Mybanker eller artiklens forfatter.
Har du læst Mybanker.dk's generelle debatregler?