Nyt om renter - August 2015

Sidst redigéret: 06. december 2016
Nyt om renter - August 2015
En kommende renteforhøjelse fra FED er blevet én af de længst ventede begivenheder i de finansielle markeder. Det beskriver vi i denne udgave af ”Nyt om renter”, hvor vi også ser på udviklingen i Kina og Grækenland.

Det er ni år siden, den amerikanske centralbank (FED) senest forhøjede renten. Det var i 2006. Der findes således nu professionelle med næsten 10 års erfaring i de finansielle markeder, som endnu ikke har oplevet en skelsættende begivenhed som en amerikansk renteforhøjelse.

 

FED annoncerede for nogle år siden nogle mål for hvilke forbedrede økonomiske nøgletal i USA, der vil udløse en rentefornøjelse. Det mest omtalte var, at når det amerikanske arbejdsløshedstal kom under 7 procent, ville det påvirke centralbankens beslutning. Men som omtalt i et tidligere nyhedsbrev, er både dette og andre mål blevet opfyldt, uden at det har udløst en FED-rentefornøjelse.

 

Meldingen fra FED er nu i stedet, at det er ”data-/nøgletals afhængigt” uden specifikt fastsatte grænser. Der kan være flere grunde til, at der endnu ikke er sket noget:

 

FED kan være bange for at udløse en lavine

Rigtig mange finansielle aktiver er prisfastsat meget højt som følge af den lange periode med lave renter og de gennemførte stimulanser via pengepolitik i form af ”quantitative easing”. Det gælder obligationer, aktier og realaktiver; i USA og i øvrige lande, hvis valutaer og renter følger USA.

 

Markedsdeltagerne synes i år at have erkendt FEDs dilemma, for en renteforhøjelse har ikke været prisfastsat i markederne forud for tidligere rentemøder i FED, selv om der er skrevet meget om emnet. De fremtidige korte renter afspejler en forventning om en fortsat uændret rente. Det vil derfor udløse et ”ryk” i markederne, hvis FED trods det hæver renten. Flere analytikere vurderer, at FED er nervøs for, at det vil kunne udløse en lavine af kursskred.

 

Analytikernes scenarie er derfor, at FED først hæver renten, når priserne i markedet har taget højde for det. For blot to uger siden var der priset en 50 % sandsynlighed for en forhøjelse ved mødet den 17. september ind i markedet, men siden Kina annoncerede at de vil devaluere deres valuta er den sandsynlighed faldet til 28 %. Ud fra denne teori skal renten derfor ikke hæves endnu. Efter det kraftige fald i aktiemarkederne de seneste dage har flere økonomer også advaret mod at hæve renten i september.

 

Indirekte stramning i USA

Selvom renten er uændret i år, er der via markederne kommet indirekte stramninger til USA. Den amerikanske dollar (USD) er siden juni 2014 styrket fra 1,39 til 1,14 over for euro (EUR). Det svarer til en stigning på 18 %. En række råvareafhængige valutaer som australske dollar (AUD), canadiske dollar (CAD), norske kroner (NOK) m.fl. er ligeledes faldet kraftigt over for USD. USA har således importeret både højere priser og en forringet konkurrenceevne.

 

Dertil kommer, at Kina i denne uge har annonceret den største devaluering af sin valuta (Renminbi/CNY) i de seneste 20 år. Sammenlignet med bevægelserne i EUR, JPY etc. er det ikke store bevægelser i CNY, men signalværdien er ikke til at tage fejl af. Der er tale om et ændret regime, hvor valutakursen vil være mindre styret af myndighederne og i højere grad bestemt af markederne.

 

Markedsdeltagere spørger nu sig selv, hvor meget væksten i Kina er lavere end det der afspejles i de relativt upålidelige officielle statistikker. Analytikere sammenligner de officielle væksttal med andre tal fra økonomien, der er bestemt af den økonomiske vækst. Det kan blandt andet nævnes, at BMW har annonceret, at deres salg er faldende i Kina. Den største frygt og vækstdræber i markederne i verden er, at der kan komme en stor økonomisk afmatning i Kina.

 

Devalueringen i Kina fik renter og aktier verden over til at falde, og de tyske 2-årige renter blev igen negative med en sats på -0,28 %.

 

Nr. 2 i køen

Problemer i Grækenland har præget sommeren. Men efterhånden er situationen i de øvrige ”kriselande” i EU så god, at det stort set kun er i Grækenland, at der faktisk er problemer, når der endnu engang forhandles lånepakker til Grækenland.

 

I tilfælde af problemer i et lands banksektor, er den rationelle plads i køen for bankkunden at hæve penge som nr. 2. Man behøver ikke være den første til at skulle gemme kontanter, men er der først et run på banken, er den eneste rationelle adfærd også at hæve ens egne penge. Efter bankerne i Grækenland har været lukket i en periode, er det derfor sandsynligt, at den indførte kapitalkontrol (begrænsning af hævninger) kommer til at vare rigtig længe. Lige nu er der udsigt til ro, men de langsigtede problemer i Grækenland er uløste.

 

Højere renter forsinket

Den seneste uge er udviklingen mod højere renter blevet forsinket noget. Råvarer er faldet til mange års lavpunkt, aktier er faldet kraftigt og i en del lande handler man på årets laveste priser. Fragtraterne er ligeledes faldet kraftigt på det seneste, om end man stadig er over niveauet for årets begyndelse.

 

Sommeren har ikke budt på stigninger i den korte rente i Danmark, og et F3 Flexlån kan fortsat optages til 0,33 % i rente før kursskæring. Men det fremgår af nedenstående tabel, at det forventede tidspunkt for højere lange renter er rykket nærmere.

 

Tabellen viser de opdaterede forventninger til renteudviklingen i Danmark og Tyskland. 

Data per 24/08/2015

 

Læs også: Forældrekøb betaler sig bedst

 

 

Sidst redigéret: 06. december 2016
0 kommentarer
Del dine erfaringer eller spørg Mybankers tusinder af brugere til råds her. Kommentarerne er til brug for Mybankers brugere og besvares ikke af Mybanker eller artiklens forfatter.
Har du læst Mybanker.dk's generelle debatregler?