Investeringsforeninger – er det en god investering?

Hvad er en investeringsforening?

En investeringsforening er en forening, hvor en række investorer er sammen om at investere deres penge. Den enkelte investor bliver medlem af foreningen og deler udgifter og afkast med de øvrige medlemmer af foreningen i forhold til det investerede beløb. 

Hvad er omkostningerne i en investeringsforening?

Man skulle tro, at det ville give lavere omkostninger til den enkelte, hvis man er mange sammen i en forening. Men undersøgelser viser, at dette ikke er tilfældet. Omkostningerne i investeringsforeninger synes ikke at blive lavere, relativt, selvom den samlede investerede kapital vokser.

Foruden valget af investeringsforening, er det vigtigt at finde den rigtige investeringsstrategi.

 

Udsigt til mere gennemskuelige omkostninger

Det har historisk været vanskeligt at se alle omkostninger i en investeringsforening, fordi der udover det årlige gebyr også var omkostninger ’inde i foreningen’ som f.eks. handelsomkostninger, kurtage etc., men med de nye regler, der netop er trådt i kraft, er foreningerne forpligtet til at give flere og mere detaljerede oplysninger om omkostningerne. Dermed kan du også bedre sammenligne investeringer.

 

Foreningens medlemmer har stemmeret

At der er tale om foreninger betyder også, at det i princippet er foreningens medlemmer, der bestemmer, hvad der sker i foreningen. Reelt er de fleste foreninger etableret af de store banker og har dermed også vedtægter, der sikrer bankerne indtjening gennem administration og investering for foreningen. Det kan foreningens medlemmer i teorien lave om, men på 2019 generalforsamlingen i Investeringsforeningen Nykredit Invest Engros deltog kun 27% af foreningens stemmeberettigede kapital. Der er således ikke meget ’nærdemokrati’ over den typiske investeringsforening.

 

Fordele ved investeringsforening

  • Professionel investering

Professionelle forvaltere i investeringsforeninger bør kunne træffe bedre valg end andre investorer. Det afhænger dog meget af, hvor stor forskel smarte valg gør. Det betyder meget for f.eks. aktier, men knap så meget for sikre investeringer med kort løbetid. Hvis renten er 0 er der ikke meget at forbedre med smarte valg. Læs hvordan laver du en portefølje med investeringsforeninger.

  • Passiv forvaltning

Professionelle forvaltere koster penge, og hvis man ikke tror deres smarte valg giver mere i afkast end udgiften til dem, er der mulighed for at vælge en ‘passiv’ investeringsforening i stedet. Formålet med en passiv investeringsforening er at ‘kopiere’ afkastet i det marked de investerer i – f.eks. amerikanske aktier. Det kræver ikke mange, lange og dyre analyser og overvågning, men blot, at man køber et repræsentativt udvalg af det marked, man investerer i. På den måde får investor ‘markedsafkast’, og det kan normalt gøres til væsentligt lavere omkostninger. De seneste år er denne type investeringer steget betragteligt.

  • Billige, udenlandske investeringsfonde

Fra 2020 blev næsten 200 billige, udenlandske investeringfonde (ETF’er) beskattet som dansk aktieindkomst. De vil dermed være attraktive for mange investorer, da disse fonde typisk har lavere omkostninger og højere afkast.

  • Spredning af risiko

I forhold til selv at investere mindre beløb. Specielt ved investering i risikofyldte aktiver, som f.eks. aktier, er det vigtigt at sprede sin risiko, og her er investeringsforeninger en god måde at gøre det på.

  • Nemmere køb og salg

Da man kun skal købe/sælge et papir for at købe/sælge hele sin investering

  • Lavere omkostninger,

Specielt hvis du investerer i mere ’eksotiske’ papirer i udlandet. At købe/eje f.eks. udenlandske aktier/obligationer kan medføre store omkostninger og her er det billigere at være flere.

 

Ulemper ved investeringsforening

  • Omkostninger til administration

Og handel med værdipapirer er den klart største ulempe ved investeringsforeninger. Som nævnt tyder det ikke på at omkostningerne pr. investeret krone bliver mindre når foreningen vokser, og det vækker altid en mistanke om at dem der styrer omkostningerne, ikke altid har samme incitament som investorerne til at minimere omkostningerne. Ved investering i f.eks. korte obligationer er det billigere at gøre det selv. Afkastet er simpelthen så lavt at det vanskeligt kan betale sig at betale en forening for at investere.

  • Investeringsforeninger skal investere i henhold til deres vedtægter/formål

Uanset hvordan markedet er. Hvis markedet for f.eks. aktier er dårligt, holder en aktieinvesteringsforening ikke op med at investere i aktier. Du skal altså selv vurdere, om du vil være med eller ikke. Det kan foreningen ikke hjælpe med.

  • Foreninger, der investerer ‘aktivt’ har som mål at opnå et bedre afkast end markedet

Ved at handle aktivt i de papirer de tror mest på. Det betyder normalt højere omkostninger, men det er ikke alle foreninger, der er lige aktive, og dermed kan du ende med at betale for noget du reelt ikke får. Kig i fakta arket for den forening, du påtænker at investere i.

  • Investors incitament er ikke altid helt på linje med dem der styrer foreningen.

Investor vil gerne have bedst muligt afkast for færrest mulige penge, mens dem, der styrer/sælger foreningen måske hellere vil tjene penge på omkostninger, gebyrer, provisioner etc. Som nævnt, gør nye regler dette mere gennemsigtigt, men tjek altid omkostningerne i forhold til alternativt at gøre det selv.

 

Opsparingskonto kan være alternativ til investeringsforeninger på kort sigt

Når du vælger investeringsforening, er det en god ide at overveje, om det er muligt for professionelle at investere bedre end dig selv. Hvis du ønsker sikker investering med kort horisont, kan en simpel opsparingskonto være et fint og billigere alternativ. Hvis du derimod satser på f.eks. aktier, kan spredningen og omkostningerne i en investeringsforening være attraktive.

Et godt råd er derfor at undersøge forskellige foreninger og sammenligne omkostninger, inden du vælger.

 

Kom i gang med investering

Kom i gang med at investere og tag kontrollen over dine penge

Se investeringsmuligheder