Hvordan bruger du dine penge?

Sidst redigéret: 08. december 2016
Hvordan bruger du dine penge?
Et af de store spørgsmål for fremtidens pensionister er, hvordan man smartest bruger sine penge? Hvis du for eksempel bor i ejerbolig, har en opsparing samt forskellige pensionsordninger, er det sjældent uden betydning, i hvilken rækkefølge, du bruger dine penge. Du kan læse mere om, hvordan du bedst disponerer dine penge her.

 

Fordelene ved at planlægge sin pensionsøkonomi kan være en af flere:

  • Minimere eller undgå modregning i offentlige ydelser
  • Minimere skat på afkast/kapitalindkomst
  • Undgå topskat
  • Maksimere arvingernes udbytte af det der er er tilbage, når man dør

 

Som beskrevet i tidligere nyhedsbrev kan den reelle skat på pension være høj på grund af modregning i offentlige ydelser, og det kan betale sig at indrette sig efter dette, inden man bliver pensioneret.

 

Modregning af pensionstillæg

Hvis du stort set kun har folkepensionen, kan du få ældrecheck. Her kræver det, at du har en likvid formue på maksimalt 82.600 kroner. Fast ejendom er ikke likvid formue, så undgå for eksempel at have et nedsparringslån, hvor provenuet står i banken. Du kan få ældrecheck med et gældfrit hus til 2 millioner kroner, men hvis du har lånt 500.000 kroner i huset og sat pengene i banken, får du ikke ældrecheck.

 

Modregning i pensionstillæg er kun afhængig af indkomst og ikke af formue. Hvis du således står med muligheden for at få din pension udbetalt over en årrække, du selv bestemmer, kan det betale sig at overveje modregning i pensionstillæg, når du vælger udbetalingsperiode. Får du for eksempel 5.924.000 kroner i pension fordelt med 68.000 kroner om året i seks år og 394.000 kroner i fjorten år, vil du få fuldt pensionstillæg i seks år - svarende til i alt 460.728 kroner. Hvis du derimod vælger at fordele udbetalingerne ligeligt over 20 år med 296.200 kroner om året, vil du på grund af modregning kun få i alt 127.956 kroner i pensionstillæg. Dermed har en optimering af udbetalingen givet 332.772 kroner ekstra i pensionstillæg. I begge tilfælde vil skatten af pensionen være den samme, da alle udbetalinger ligger under grænsen for topskat.

 

Modregning af pensionstillæg begynder ved en indtægt på 68.400 kroner og slutter ved en indtægt på 316.900 kroner. Topskat begynder ved en indtægt udover folkepension på 394.544 kroner. Hvis du således kan flytte indtægt fra ”modregnings-området” uden at ramme topskat, vil du få mere i pensionstillæg.

 

Undgå topskatten

Hvis din pension er høj, kan det være en ide at prøve at undgå topskat og/eller positiv nettokapitalindkomst. Det kan ske ved at ændre udbetalingsperiode og/eller udskyde udbetalingstidspunktet.

 

Afkastbeskatningen af penge, der står på pensionsordninger, er mindre end på afkastet af frie midler. Skatten på pensionsordninger (PAL-skat) er 15,3 procent, mens den på positiv nettokapitalindkomst kan være op til 42,7 procent og 42 procent på aktieindkomst.

 

Da man på pensionsordninger med løbende udbetaling samtidig har ”ubeskattede” midler stående, vil den lavere afkastbeskatning betyde, at en senere udbetaling vil være en fordel. Man kan således spekulere i at leve af frie midler, og dermed nedbringe sin positive nettokapitalindkomst, mens pengene ”trækker rente” på pensionerne. Med den meget lave rente vi har for tiden, er fordelen ved den lave skat på pensioner blevet mindre end tidligere.

 

Planlæg arv

Hvis du har så mange penge/aktiver, at du forventer at efterlade noget til arvingerne, kan du med fordel overveje, hvad du efterlader. En ratepension kan arves mod en engangsafgift på 40 procent. Hvis du ved udbetaling skulle have betalt topskat af ratepensionen, vil det være en fordel at efterlade den til arvingerne og selv leve af frie midler, fremfor at få ratepensionen udbetalt og efterlade de frie midler til arvingerne. For de avancerede kan man sågar overveje at begunstige børnebørn under 24 år, som kan få pengene fra pensionen udbetalt løbende og dermed slippe for arveafgift og samtidig betale en skat lavere end de 40 procent -  måske slet ingen skat hvis modtagerne har frikort. Tænk også på muligheden for at give afgiftsfri gaver til børn og børnebørn.

 

Som det fremgår er dette et område med rigtig mange parametre af betydning. Hvis du ikke selv har det fulde overblik, er det en god idé at spørge en uvildig rådgiver til råds i god tid inden pensionering.

 

Sidst redigéret: 08. december 2016
2 kommentarer
elwin
07. november kl. 16:32
Hej.
Synes I at det er rimeligt, at dem der kan regne den ud får meget mere end de34m derv barev kan regne.
Jeg synes at jeg altid har sparet for at kunne have det godt på mine "gamle dage".
Er ikke specielt velhavende men behøver da ikke låne hvis hvidevarerne går i stykker.
MEN det kan godt "tænde mig af", at én af mine meget gode venner, med huse og biler både i Frankrig og Danmark får næsten det dobbelte i folkepension som mig (vist nok ca. 9000 mod mine godt 5000.
Er det rimeligt at en ganske alm. sparsommelig lønmodtager, der ikke ligger nogen til last, skal have en revisor ???
Det kan simpelthen ikke passe/være rimeligt !
Elwin Lemberg
elwin
07. november kl. 16:34
se ovenstående
Del dine erfaringer eller spørg Mybankers tusinder af brugere til råds her. Kommentarerne er til brug for Mybankers brugere og besvares ikke af Mybanker eller artiklens forfatter.
Har du læst Mybanker.dk's generelle debatregler?