Hvor mange typer lån er der egentlig?

Den rente, du bliver tilbudt, vil være afhængig af, hvor stor en kreditrisiko banken påtager sig. Hvor sikre kan de være på at få deres penge igen, og hvor dyrt det er for banken at låne dig pengene. Derfor spiller din indtægt og jobsikkerhed ind, men det betyder også meget, om du kan stille sikkerhed for lånet, da dette markant vil sænke bankens omkostninger ved at låne dig pengene.

 

Lånetyper: Forklaring af forskellige lån

Der er grundlæggende tre lånetyper, som byder på forskellige lånevilkår. De tre lånetyper er annuitetslån, serielån og stående lån. Nedenstående artikel vil forsøge at give et overblik over, hvad pengeinstitutterne rent faktisk tilbyder, når produkterne ikke gemmes bag et fancy produktnavn.

 

Annuitetslån

Lad os starte med annuitetslånet, der er den mest udbredte lånetype. Dette kan være helt almindelige boliglån, forbrugslån eller realkreditlån. Det der er væsentligt at huske er, at ydelsen er konstant i hele perioden, så længe renten er uændret, hvilket vil sige, at afdraget stiger i samme takt, som rentebetalingerne bliver mindre.

Dette er en klar fordel for dig som forbruger, da det hermed bliver dejligt overskueligt at holde styr på dine udgifter. Dette er tilfældet ved fastforrentede realkreditlån eller eventuelt fastforrentede banklån. De fleste banklån er imidlertid udbudt med en variabel rente, hvilket vil påvirke din ydelse, hvis renten stiger eller falder, eller hvis banken ændrer deres marginal. Ydelsen kan også vælges at holdes fast, men så skal løbetiden justeres. Stiger renten, skal løbetiden altså forlænges for at opretholde en uændret ydelse.

 

Stående lån

Det der karakteriserer et stående lån er, at det er afdragsfrit. Du skal altså kun betale renter og eventuelt bidrag i lånets løbetid bortset fra ved udløb, hvor hele det lånte beløb skal tilbagebetales.

Lån, der betales tilbage som et stående lån, ses oftest i form af en kredit eller den afdragsfrie del af et realkreditlån.

Den afdragsfrie del af et fastforrentet realkreditlån, hvor man har op til 10 års afdragsfrihed og herefter begynder at betale af, kan ses som et stående lån de første 10 år efterfulgt af et 20-årigt annuitetslån. Helt teknisk er den afdragsfrie periode inkorporeret i de obligationer, der udstedes, således at hele beløbet altså ikke skal betales tilbage ved udløb af afdragsfriheden. Ved udløb af afdragsfriheden ændres tilbagebetalingsprofilen blot til en annuitetsprofil.

Afdragsfrihed kan være en fordel, hvis du har anden dyrere gæld, da du hermed får flere penge til rådighed til afdrag af gælden. Det kan også være en måde at sikre noget luft i økonomien i en periode, hvis du for eksempel er gået på orlov, eller er ung og forventer, at din indtægt vil stige fremadrettet.

Man skal dog være varsom med afdragsfrihed, da det medfører en stor stigning i ydelsen, når afdragsfriheden ophører. Dette skyldes, at du skal afdrage din gæld over en periode, der er op til 10 år kortere end ellers. Du kan sagtens optage et nyt 30-årigt realkreditlån med 10 års afdragsfrihed, efter at de første 10 afdragsfrie år er gået, så længe din økonomi og værdien på din bolig ikke ændres. Dette vil der imidlertid være en række omkostninger forbundet med.

Som nævnt ovenfor er en kredit også udformet som et stående lån i den forstand, at kreditten forfalder ved udløb. Dette ses både i form af kassekreditter, boligkreditter mv. En kredit har imidlertid en variabel saldo, så du kan hæve og indbetale, som du har lyst til inden for din kreditramme.

 

Serielån

Det sidste og mindst udbredte lån er et serielån. Det, der karakteriserer denne type lån er, at afdraget er fast, hvorfor ydelsen vil falde over lånets løbetid, så længe at renten er uændret, i takt med at der afdrages på lånet. Denne type lån er imidlertid sjældent udbudt.

Det kan være endog meget dyrt at have det ”forkerte” lån eller den ”forkerte” produkt sammensætning. Vi anbefaler derfor, at du indhenter flere tilbud på dine bankforretninger.