Guide: Har du styr på dit rådighedsbeløb?

Skal du låne penge til en ejerbolig eller andelsbolig, er det en god idé at få styr på, hvad dit rådighedsbeløb er. Når banken skal vurdere, om du er kreditværdig – altså om det er sikkert at låne dig penge – kigger de nemlig grundigt på rådighedsbeløbet.

Men hvad er et rådighedsbeløb? Kort fortalt er det det beløb, du har tilbage, når alle faste udgifter er betalt. Men hvad betyder det så? Det kan du læse mere om nedenfor.

 

Hvad er faste udgifter

Rådighedsbeløbet er som sagt det beløb, der er tilbage, når de faste udgifter er betalt. De faste udgifter er som udgangspunkt de udgifter, du hver måned skal – eller flere gange om året – skal betale. Herunder hører boligudgifter (husleje, boliglån, grundskyld samt vedligeholdelse), afdrag på lån, licens, forsikringer, vand, varme og el, pensionsopsparinger, fagforening og a-kasse, telefonabonnement, internet og andre abonnementer (det kan være avis, TV-pakker eller kontaktlinser) samt fritidsaktiviteter.

 

Rådighedsbeløb – plads til fornøjelser

Når de faste udgifter, som beskrevet oven for, er betalt, skulle der gerne være penge tilbage. De penge er dit rådighedsbeløb. Og hvad skal dette beløb så dække? Rådighedsbeløbet skal først og fremmest dække udgifter til mad. Derudover skal beløbet dække udgifter til tøj, uforudsete udgifter (reparationer, tandlæge eller lignende), frisør, fornøjelser (ferier, biografture, zoologisk have, koncerter, restaurantbesøg eller andre aktiviteter, du kan lide at lave, når du har fri). Det betyder også at hvis du for eksempel hver måned lægger penge til side til ferie, skal de regnes med i rådighedsbeløbet.

Bankernes krav til hvad dit rådighedsbeløb skal være er forskellige, men overvejende kigges der på husstandens størrelse – herunder om der er hjemmeboende børn i husstanden.

Retningslinjer fra Finanstilsynet viser for eksempel, at enlige skal have 5.000 kroner i rådighedsbeløb, mens par uden børn som minimum skal have et rådighedsbeløb på 8.500 kroner. For familier med børn skal rådighedsbeløbet være større. En familie med to børn skal således regne med at lægge 5.000 kroner yderligere til rådighedsbeløbet hver måned, efter at de faste udgifter er betalt. Familier med børn skal nemlig generelt regne med, at de skal have 2.500 kroner ekstra til rådighed per barn per måned.

 

Hvad er et normalt rådighedsbeløb?

Det kan være svært at forholde sig til om 8.500 kroner i rådighedsbeløb er meget eller lidt. Derfor giver vi her et overblik over typiske rådighedsbeløb i danske husstande. Over 50.000 brugere har indtastet deres rådighedsbeløb i forbindelse med indhentning af tilbud via vores Skift bank service. Det har givet følgende gennemsnitlige rådighedsbeløb for par og enlige.

 

Sådan hæver du dit rådighedsbeløb

I mange tilfælde er bankomkostningerne en stor del af de faste udgifter. Det kan derfor have stor betydning for rådighedsbeløbet hvis man kan få en lavere rente på fx boliglån. 8 ud af 10, der får tilbud via vores Skift bank service, oplever at de får tilbudt lavere renter på deres lån. Dette giver et højere rådighedsbeløb og dermed mulighed for at kunne bruge flere penge på fornøjelser fremfor renter.

 

Lav et budgetskema

For at få helt styr på rådighedsbeløbet, er det en god idé at lave et budgetskema. I budgetskemaet kan du skrive alle dine faste udgifter ind, og dermed få overblik over, hvor mange penge der er tilbage, når regningerne er betalt.

Derudover kan det være nyttigt, at du danner dig overblik over dine indkøbsvaner. Gem dine kvitteringer (både fra de fysiske butikker og fra webshops), så du kan danne dig et overblik over, hvad du rent faktisk bruger dine penge på. Hvad køber du typisk? Hvor mange penge bruger du? Og er der steder, hvor der kan spares?

 

Har du den bedste bank?

Gør som 300.000+ danskere. Indhent tilbud fra banker og se om du kan opnå besparelser eller mere fordelagtige vilkår på dit bankengagement.

Få gratis tilbud her