Find det bedste kreditkort til ferien

Sidst redigéret: 28. juni 2016
Find det bedste kreditkort til ferien
Sommerferien står for døren, og har du ikke allerede købt en rejse til Sydens sol, så gør du dig måske tanker om det med udsigten til en miserabel dansk regnvejrssommer. Det er derfor også en god ide at finde det bedste kreditkort. Vi har indsamlet oplysninger om 37 forskellige Mastercards tilbudt gennem de 10 største banker i Danmark og fundet de vigtigste ting, du skal se efter. Der findes også andre kreditkort, men det er de samme ting, du skal se efter som kunde.
Artiklen er fra juni 2015
 
Basisproduktet inden for kreditkort er et kort fra en anerkendt udbyder, som kan anvendes over stort set hele verden. Der er tilknyttet en max kredit, som kan holde kortet kørende, indtil du er hjemme, og samtidig er der en månedlig forbrugsgrænse.

Er du kreditværdig, så fås basiskortet uden gebyr i Sydbank med en månedlig forbrugsgrænse på 30.000 kr. Det er anvendeligt til de fleste ferierejser. Jyske Bank fremtræder næst billigst med et årligt gebyr på 100 kr., men en forbrugsgrænse på 15.000 kr. kan være upraktisk på ferier, især hvis der opstår uforudsete behov. Øvrige banker tager op til 250 kr. årligt for basiskortet.

Tilknytter du en rejseforsikring, hvad der er standard på langt de fleste kreditkort i dag, så har Vestjysk Bank og Saxo Bank fornuftigt sammensat basisprodukter til et årligt gebyr på 250 kr. og 295 kr. De er ikke helt ens, men der er tilknyttet både rejse- og afbestillingsforsikring, og dækning for fly- og bagageforsinkelser. Endelig har Saxo Bank en købsforsikring tilknyttet.

Du kan dog overveje selv at købe en rejseforsikring til 299 kroner per år hos Europæiske, suppleret med VisaDankort knyttet til en bankkonto. Det kan være en udmærket løsning også for studerende og andre rejsende med lav indkomst, som kan have svært ved at få adgang til kreditkort.

Den økonomiske værdi af kreditkortets 30-60 dages rentefri kredit er nu relativt begrænset i lavrentemiljøet, mens det i tidligere tider med kassekredit renter på 15-20% var en stor fordel. Samtidigt kan køb med kreditkort i danske butikker være en dyr fornøjelse, da mange butikker sender kreditkortgebyret videre til kunderne. Her er det fortsat frem med Dankortet.

I Mybanker-analysen har vi kigget på 10 mulige tillægsprodukter, som hver især kan have værdi. Jo dyrere kort, jo mere får du. Rejseforsikring, afbestillingsforsikring, forsikring på varer købt på kreditkortet, medfølgende forsikring på billeje og en forsikring på bagage- og flyforsinkelse. Altså relevante produkter for rejsende. Videre kan du få rabat på billeje, fri adgang til lounges i lufthavne, optjening af bonuspoint, rabat på hoteller, et tilknyttet rejse- og billetbureau.

I guldsegmentet, som er relevant for en del forbrugere, fås kortene for mellem 350 kr. og 1295 kr. årligt. Du skal være særligt opmærksom på, at nogle guldkort nok har en høj kredit, men der kan være månedlige forbrugsgrænser på helt ned til 15.000 kr. En anden vigtig ting for de hyppigt rejsende er adgang til lounges i lufthavne verden over; hvilket fås på nogle guldkort, men langt fra alle.

Hos de meget dyre kort, fra Platin segmentet og opefter, er der endnu flere fordele tilknyttet, også mange, som du formentlig sjældent får behov for. Du får en attraktiv farve på kortet, kreditterne er større og det er det årlige gebyr også.

Kreditkort er et vildtvoksende, uigennemskueligt marked, som handler om kreditkort produkter, men også om livsstilssignaler, statussymboler og eksklusivitet på linje med at eje et dyrt armbåndsur eller et par eksklusive manchetknapper.

Garvede kunder har set udviklingen i eksklusivitet: Først var det toppen af eksklusivitet at eje et guldkort, så blev det platinkort, og da de var blevet relativt udbredte, så dukkede de sorte kort op til velhavere. Har det værdi for den enkelte? Det er fuldstændig individuelt, nogle fryder sig over at lægge et dyrt kort på disken, andre er bedøvende ligeglade.

Hvorfor er der så store forskelle mellem de forskellige banker, når de alle markedsfører sig som Mastercards? Man kunne vel forvente en vis standardisering.

MasterCard og konkurrenten Visa er amerikansk ejede finansvirksomheder, som hver især har skabt et verdensomspændende it-netværk til betalingsformidling. Det er næsten umuligt for andre at trænge ind i det marked; senest har selv Apple måtte opgive at udfordre kreditkort giganterne.

Men alt det praktiske arbejde varetages af 22.000 udstedere verden over, primært banker, som også har risikoen på hver enkelt kunde. Derfor har de danske banker vide rammer til selv at tilrettelægge hvad deres eget Mastercard skal tilbyde kunderne. Et Mastercard kan derfor være utrolig mange ting.

For forbrugslån, billån og boliglån skal bankerne udregne den såkaldte Årlige Omkostning i Procent (ÅOP), som er et fint sammenligningsredskab for kunderne, der både tager højde for rente og omkostninger. Men der findes ikke et tilsvarende nyttigt sammenligningsredskab for kreditkortene med de mange tilknyttede features.

I stedet giver vi dig det råd at gøre dig helt klart, hvilke af de mange egenskaber, der er vigtigst for dig.
For nogle er det kreditten og den månedlige forbrugsgrænse, for andre er det værdien af forsikringerne; for nogle er det gebyret, og for andre igen er det afgørende at få den rigtige status knyttet til kortet. Der er nok at se efter!

 

Sidst redigéret: 28. juni 2016
0 kommentarer
Del dine erfaringer eller spørg Mybankers tusinder af brugere til råds her. Kommentarerne er til brug for Mybankers brugere og besvares ikke af Mybanker eller artiklens forfatter.
Har du læst Mybanker.dk's generelle debatregler?