Derfor skal du overveje kurssikring

Sidst redigéret: 01. marts 2016
Derfor skal du overveje kurssikring
Storm, blæst, stille vejr på havet – det er ikke kun i naturen, at klimaet er omskifteligt. Også på de finansielle markeder er der udsving. I de senere år – fx pga. krisen i Grækenland og centralbankernes ”opkøb” af papirer – er de udsving blevet mere markante. Det er en trend, som er kommet for at blive, og det påvirker danskere, der har eller skal have et realkreditlån.

Kurssikring: En finansiel søsygetablet


En finansiel kurssikring fungerer på samme måde som en søsygetablet: gør din økonomi mindre sårbar over for det omskiftelige vejr. Alle, som ikke havde kurssikring oplevede i sommeren 2015, hvor hårde forholdene kan være. Se f.eks. faktaboks 1. 


Nye regler efter finanskrisen har fjernet modstandsdygtigheden


Efter den finansielle krise er kravene til bankerne blevet skærpet, hvilket, sammen med lave renter og specifikke likviditetskrav, har gjort det meget dyrt at have store handelsbeholdninger af værdipapirer.


Den simple og logiske konsekvens er, at der ikke er nogen til at stå imod, hvis der pludselig opstår større købs- eller salgspres i markedet. Det giver større udsving. Udsving, som ved første øjekast ligner ‘hysteriske kællinger’, men faktisk ikke er det. Hysteriet opstår netop, når investorerne fortrinsvis handler med kortsigtede perspektiver for øje. 


Overvej kurssikring – det er vigtigere end nogensinde før


Du bør særligt overveje at tage den finansielle søsygetablet – altså kurssikre dit lån –  hvis du har en dato, hvor du senest skal handle. Det kunne f.eks. være den dato, hvor du senest skal refinansiere dit lån.


Ændringerne i betingelserne for de finansielle markeder forårsager som sagt større udsving. Det betyder, at risikoen for at vilkårene er ufordelagtige netop når du skal handle i endnu højere grad end tidligere er tilstede. Hvordan bankerne laver en kurssikring kan du læse mere om i faktaboks 2. 

Faktaboks 1: Store udsving i realkreditobligationer

Mellem 28. april og 13. maj 2015 faldt Bunds (Derivat kontrakt på 10 årige tyske statsobligationer) fra kurs 159,27 til kurs 152,72. Det betød, at 10 årige tyske statsrenter i samme periode steg fra 0,16 % til 0,72 %. Det er næsten en femdobling. Den 30 årige danske statsobligation er faldet med næsten 30 kurspoint siden toppen i april. Siden har der jævnligt været dage, hvor kursfald og stigninger har været mere markante end normalt.


Lange danske realkreditobligationer faldt også ganske meget. 2 % 30-årige obligationer med udløb i 2047 er faldet fra kurs 98 til kurs 92. I realiteten faldt danske realkreditobligationer mere end statsobligationer, og det skyldes den specielle konstruktion af realkreditobligationer, der modsat statsobligationer kan førtidsindfris til kurs 100.


Faktaboks 2: Sådan laver bankerne en kurssikring

Kurssikring af et realkreditlån betyder, at låntager f.eks. i dag aftaler, at han om en måned sælger de obligationer, der finansierer realkreditlånet; men til en kurs banken fastsætter i dag. Mange tror fejlagtigt, at banken dermed selv påtager sig risikoen for kursudsving, men det gør den ikke. Lad os til eksempel tage et 3 % fastforrentet lån.


Når banken skal beregne den kurs, kunden kan få for obligationerne, tager de udgangspunkt i dagens kurs og renten på indlån. Banken vil i realiteten sælge obligationerne med det samme (vi antager kurs 100 ved salg af obligationerne). Har banken ikke selv tilsvarende obligationer, kan de låne dem. Salget giver banken en pose penge, som sættes på indlån, indtil kunden skal have dem udbetalt. Salget af obligationerne betyder også, at banken går glip af en renteindtægt på obligationerne (i dette eksempel 3 %) frem til de får obligationerne af kunden ved udløb af kurskontrakten. Som det fremgår, er alle størrelser kendt på tidspunktet for indgåelsen af kurskontrakten, og banken løber dermed ikke nogen risiko. Regnestykket for banken er derfor (simplificeret) forskellen mellem de 3 % i obligationsrente og indlånsrenten i perioden fra kurskontrakten indgås til den udløber (i dette eksempel en måned). Hvis vi antager, at indlånsrenten er 0 %, betyder det et rentetab (omkostning) på 3 %/12 = 0,25 kurspoint pr. måned. Kursfradrag over dette vil være en indtægt for banken og kommer i tillæg til et eventuelt gebyr.

 

Sidst redigéret: 01. marts 2016
0 kommentarer
Del dine erfaringer eller spørg Mybankers tusinder af brugere til råds her. Kommentarerne er til brug for Mybankers brugere og besvares ikke af Mybanker eller artiklens forfatter.
Har du læst Mybanker.dk's generelle debatregler?